Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - På vejen til Damaskus. — Baalbek. — Første indtryk af et af jordens paradiser. — Byens historie og dens historiske minder. — Moderne liv, i hjemmet og på gaden. — Kvinderne og deres sociale stilling. — Opdragelsen og undervisningen. — Literaturen og religionen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
51
Dekhan i en fra indisk oversat tamulisk folkebog, og også
indenfor Europa existerer en version af det samme æmne,
nemlig i Tyskland, hvor det morsomme træk er benyttet baade
af Goethe og af Fritz Reuter.
Selvfølgelig undlod eventyret ikke at gøre virkning på de i
kafeen til stede værende tilhørere. Ganske vist ere Syrerne
gennemgående temmelig nøgterne, men den slags halvt humo
ristiske, halvt belærende fortællinger høre de gærne. Det er i
denne henseende karakteristisk at bemærke, at medens de
ægyptiske fellaher og tildels også beduinerne endnu stadig have
bevaret deres forkærlighed for de rent fantastiske eventyr, hvor
prinsesser og drager, ånder og kongesønner bestandig spille
hovedrollen, regne Syrerne den slags for barnagtigheder, og der
skal som sagt være et didaktisk elemant med iblandt, for at de
ret skulle få smag for en fortælling.
Eventyrfortællerne ere for det meste professionelle, mennesker,
som gøre det til en levevej at underholde folk på denne måde.
Undertiden engageres de ligefrem af en eller anden kafevært,
oftere ere de dog henviste til selv at søge deres publikum. Af
alle eventyrfortællere stå utvivlsomt de ægyptiske højst; den
tungefærdighed og den naturlige humor, som overhovedet karak
teriserer fellahen, kommer her rigtig til sin ret. Det er et
kosteligt syn at se en sådan ægyptisk riwajåti; han nøjes ikke
med at fortælle, han udstyrer i sin recitation hver af de personer,
eventyret handler om, og som næsten altid optræde talende, med
visse dramatiske særegenheder, hvorved de på en livfuld måde
holdes ude fra hverandre.
Ofte ere fortællingerne, der bydes, så lange, at de ikke
kan føres til ende på en enkelt aften, og fortælleren forstår da,
lige så vel som en rigtig dreven feuilletonist at slutte af på et
af de rigtige steder, så at tilhørerne holdes i den stærkest
mulige spænding. I reglen blive derfor disse fortællinger fulgte
med stor interesse, noget, man heller ikke undgår strax at lægge
mærke til. Det mangler ikke på anerkendende tilråb fra til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
