Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - På vejen til Damaskus. — Baalbek. — Første indtryk af et af jordens paradiser. — Byens historie og dens historiske minder. — Moderne liv, i hjemmet og på gaden. — Kvinderne og deres sociale stilling. — Opdragelsen og undervisningen. — Literaturen og religionen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
69
Muligvis vilde dog dette religiøse hensyn ikke udelukkende have
været tilstrækkelig til at standse sprogets udvikling i omtrent
tolv århundreder, men det er bleven støttet ved den poetiske
literaturs ejendommelige vedhængen ved de ældste perioders
lyrikere som uopnåelige mønstre togså med hensyn til sprog
behandlingen, og den hos disse herskende sprogform svarer
næsten i et og alt til koranens. Således har både den religiøse
og den æsthetiske konservatisme draget en mur omkring sproget
som tiden ikke har formået at gennembryde.
Men på den anden side har naturligvis det mellem mand og
mand talte sprog udviklet sig i tidernes løb og efter de samme
love, som overalt er gældende, hvor der er tale om overgang
fra ældre til yngre sprogtrin ; kun har udviklingen her været
noget mere famlende, fordi man ikke har haft et skriftsprog som
regulator, og tillige adskilligt langsommere end for et evropæisk
sprog i samme tidsrum. Men dog er man allerede nu nået så
langt, at det for den menige mand, der savner alle forkundskaber,
er så godt som umuligt at forstå et literært værk, selv om han
også kan læse bogen, eller i alt fald så besværligt at den største
del af nydelsen går tabt.
Den eneste mulighed for en rigere udvikling i fremtiden
synes altså at ligge i, at man bekvemmer sig til at tale til folket
i dets eget sprog, og sætte den vulgære sprogform i det gamle
skriftsprogs sted. Men her gør der sig foruden de religiøse
betænkeligheder tillige en anden hindring gældende, nemlig
den dannede orientalers afsky for den uvidende hob; en sådan
bevægelse skal naturligvis udgå fra de dannedes kreds, men de
allerfleste af disse vilde betragte det som det formasteligste af
alt at bryde de engang fastslåede literære traditioner. Jeg kender
i hele orienten kun en eneste mand, som har været modig nok
hertil, nemlig Ægypteren Muhammed bey Osman, en af de mest
»parisiske« orientalere, jeg har truffet. Han har oversat eller
rettere efterdigtet en del af Moliéres komedier, men dertil har
han ikke benyttet koranens eiler de store forfatteres sprogform,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
