Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - På vejen til Damaskus. — Baalbek. — Første indtryk af et af jordens paradiser. — Byens historie og dens historiske minder. — Moderne liv, i hjemmet og på gaden. — Kvinderne og deres sociale stilling. — Opdragelsen og undervisningen. — Literaturen og religionen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70
men det, som høres fra æseldriverens og frugthandlerens laeber
i Kairos gader. Hans efterdigtning er i sig selv aldeles fortræf
felig, og her have vi for første gang en bog, som enhver araber,
der blot kan læse, er i stand til at have fornøjelse af. Men jeg
har også haft lejlighed til at høre hans landsmænds dom. En
gang, da jeg sad i Damaskus’ bogbazar sammen med de lærde
gråskæg og talte om, hvor lidt der blev udgivet nu, vovede jeg
at berøre Muhammed Osmans arbejder. »Hvorledes«, udbrød en
af de gamle, »kan Du tale om ham, denne ægyptiske gadedreng,
som vover at besudle det hellige papir og misbruge vore arabiske
skrifttegn til sine pøbelagtige rimerierU Jeg prøvede at forsvare
min stakkels ven, men forgæves, at literaturen er til som et led
i den nationale udvikling, er en for disse folk ufattelig tanke;
for dem er literaturens dyrkere noget for sig, og folket kun
»profanum vulgus«, som det gælder om at holde så længe borte
som muligt.
Denne fordom vilde dog maske kunne nedbrydes, når de
religiøse betænkeligheder kunde fjærnes, og fremtidshåbet for
hele den åndelige udviklig er da også netop en religiøs reform,
det, som overhovedet hele kulturstrømningen i orienten mere og
mere synes at stile hen imod.
De direkte, sørgelige følger af den store forskel mellem det
skrevne og det talte sprog og den sociale afstand mellem lærde
og udannede er det ringe niveau, som den almindelige oplysning
indtager. Og hertil kommer den medfødte flegma; orientaleren
ved intet, tildels altså fordi det er så vanskeligt for ham at få
adgang til at få noget at vide, men desuden, fordi han ikke
bryder sig om at vide noget. Den jævne Arabers og Tyrkers
positive kundskaber er derfor forsvindende ; af historie kender
han så godt som intet, og af geografi kun de betydeligste byer
indenfor det ottomaniske rige uden dog at have nogen forestilling
om disses indbyrdes afstand, ligesom kendskabet til Europa
almindelig indskrænker sig til at vide, at der er fire store Nationer:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
