- Project Runeberg -  Skiftende Horizonter : Skildringer og Iagttagelser fra et Ridt gennem Ørkenen og Lille-Asien /
74

(1894) [MARC] Author: Johannes Østrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forberedelser til ørkenrejsen. — På vejen til Palmyra. — Dronning Zenobias by og dens historie. — Fra Palmyra til Rusafa. — Det første møde med beduiner. — Ceremonier ved modtagelsen. — Hvad beduiner samtale om. — Arabiske heste. — Ørkenboernes heltesagn

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

74
i
i
længere tids ophold. Uden sådanne personlige bekendtskaber
vil man let risikere at blive overfalden og udplyndret, og også
for den personlige sikkerhed er det en betænkelig sag at færdes
i ørkenen uden foregående introduktion eller en ledsager, som har
tilstrækkeligt kendskab til de stammer, man har udsigt til at få
at gøre med.
De rent materielle forberedelser blev for mit vedkommende
snart afsluttede. Det er netop en fejl, som europæiske rejsende
oftere begå, at medføre for stort et apparat, så at en enkelt
mands følge svulmer op til en hel karavane, thi foruden de over
ordenlige udgifter. som dertil udkræves, er det tillige en ufor
sigtighed at ville sætte beduinernes ikke altid så udviklede evne
til at skælne mellem mit og dit på en altfor hård prøve, da
man jo i de færreste tilfælde råder over en tilstrækkelig militær
styrke til at afslå mulige angreb. Den første regel for udrust
ningen af en ørkenexpedition er at medtage så lidt som muligt
og indrette undersøgelsen af de forskellige terræner således, at
man har udsigt til at træffe beduinlejre, hvis gæstfrihed man kan
påkalde; det er ogsaa den sikreste måde; thi hvor der intet er
at tåge, er beduinen altid til at stole på.
Når min rejse til egnene mellem Eufrat og Palmyra løb så
overordenlig heldig af trods den tarvelige udrustning og de små
midler, hvormed den blev iværksat, skyldes dette for en stor
del min trofaste ven, Mansur ibn Abdallah, der i ørkenen blev
det samme for mig som Ahmed ibn Hassan i Damaskus. Også
Mansur kendte jeg allerede fra mit første besøg i denne by:
skøndt han var beduin, opholdt han sig ofte her, især ved for
årstid. da han tildels levede af at være fører for europæiske
turister på den obligate fire dages tur fra Damaskus til Palmyra.
Han hørte til Sbå-stammen, en underafdeling af de mægtige
Aneze, der af alle arabiske stammer er den, der bedst har be
varet sin uafhængighed, og som derfor også bestandig står i et
meget dårligt forhold til den tyrkiske regering. Hans familje
vare de ledende mænd i Sbå-stammen, og selv var han en efter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:14:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/orkenen/0092.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free