Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forberedelser til ørkenrejsen. — På vejen til Palmyra. — Dronning Zenobias by og dens historie. — Fra Palmyra til Rusafa. — Det første møde med beduiner. — Ceremonier ved modtagelsen. — Hvad beduiner samtale om. — Arabiske heste. — Ørkenboernes heltesagn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
79
strækning var hovedsproget i disse egne. Også mange andre
minder om fortidens kultur have holdt sig her; den gamle
Astartedyrkelse med sine mærkelige udskejelser, der dukker frem
på så mange steder i de moderne landsskikke, har også her sat
sine spor i et par landsbyer i terrænet mellem Damaskus og den
palmyrenske ørken, idet alle kvinder både gifte og ugifte, ganske
sans fagon hengive sig til en hvilken som helst ankommende
fremmed. Ejendommeligt er det, at denne skiks overholdelse
er skarpt afgrænset og indskrænket til disse bestemte landsbyer,
af hvilke den betydeligste kaldes Jabrud, et navn, der kendes
allerede fra oldtiden; i Jabruds nærmeste naboby existerer den
aldeles ikke.
Det ydre af landsbyerne i denne egn frembyder ikke særligt.
Jorden er karrig, og alle huse ere derfor små og uanselige. Ikke
desto mindre kan et sådant landskab som helhed afgive et
fengslende cskue, men det er i reglen som overalt i Orienten
mere i kraft af en ved det sete fremkaldt forestillingskreds end
ved det sete i og for sig selv. Jeg mindes i denne sammenhæng
en situation netop i sådanne Omgivelser, som frembød sig for
mig en gang på en tur, jeg foretog i efteråret 1892 i omegnen
af Damaskus, hvor jeg rejste om for at gøre vulgærarabiske
studier af landdialekterne. Vi kom en aften oppe fra fjæidene
og red ned igennem en lille landsby Nebishit for at komme hen
til brønden, der lå dybest nede i dalen ved husrækkens yderste
ende. Rundt om husene lå de store korndynger, hvor man med
kasteskovle skilte kærnerne fra avnerne, så at disse som en tæt,
hvidlig røg førtes hen over tågene, fuldstændig, som når Homer
i Iliaden fortæller om, hvorledes
avner for vind henover de hellige marker
flyve ved skovlenes kast.
.Nede ved brønden kom kvinderne med deres store lerkrukker
på hovedet ligesom i Isaks og Rabekkas tider, og en af dem
kom hen og hilste venligt og spurgte, om hun ikke også måtte
give vore heste noget at drikke. Udenfor hytterne legede børnene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
