- Project Runeberg -  Skiftende Horizonter : Skildringer og Iagttagelser fra et Ridt gennem Ørkenen og Lille-Asien /
93

(1894) [MARC] Author: Johannes Østrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forberedelser til ørkenrejsen. — På vejen til Palmyra. — Dronning Zenobias by og dens historie. — Fra Palmyra til Rusafa. — Det første møde med beduiner. — Ceremonier ved modtagelsen. — Hvad beduiner samtale om. — Arabiske heste. — Ørkenboernes heltesagn

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

93
udløbet fra klippen knap en alen, og højden fra vandspejlet til
hvælvingens loft noget mere. Længere inde forandredes forholdet,
således at dybden bestandig tiltog, og loftet sænkede sig ned
mod våndet, og tilsidst var dybden så stor, at jeg ikke kunde
bunde mere, men måtte trænge videre ved svømning, stadig
holdende svovlstikkerne op i den ene hånd for at bevare dem
mod at blive våde. Imidlertid havde hvælvingen hidtil strakt
sig i en lige linje, så at den stadig modtog lys fra indgangen,
men i en afstand af ca. 70 alen fra denne gjorde vandløbet
et brat knæk, så at alt lå i fuldstændig mørke. Nu skulde mine
svovlstikker til at virke, men trods al anvendt forsigtighed vare
de dog ved stænk og ved dråber fra klippeloftet blevne våde og
vilde ikke brænde, og jeg måtte derfor føle mig frem og stadig
først og fremmest passe på, at jeg ikke under svømningen
stødte hovedet mod en tilfældig sænkning af den lave sten
hvælving. Man vil forstå, at situationen ikke var særlig hyggelig
ved således at svømme rundt i en underjordisk hule i bælgmørke,
og hertil kom så en ting, som umuliggjorde al videre frem
trængen, i det mindste på den made, som jeg havde begyndt.
Ved udløbet fra bjærget havde våndet en varmegrad af
23 ° C, men jeg opdagede nu efterhånden, at jo længere jeg
kom ind, desto varmere blev det, og dette satte på et vist punkt
en naturlig stopper for al videre undersøgelse. Så var der ikke
andet at gøre end at vende om og svømme tilbage igen. Da
jeg kom op i landsbyen, søgte jeg forgæves at opdrive et par
træstykker, tilstrækkelig store til at lave en primitiv tømmerflåde af,
og på min opfordring om at gå med viste det sig, at ikke en
eneste af Araberne turde indlade sig på med lys og stager at
ledsage mig ind under klippen; den slags steder ere selvfølgelig
beboede af ånder, og dem gøre skikkelige Muhammedanere bedst
i at holde sig fra. — —
Med sorg over denne mangelfulde undersøgelse, men med
tilfredsstillelse over hvad jeg ellers havde set og lært i Palmyra
lavede jeg mig til at forlade den gamle ruinstad for at drage

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:14:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/orkenen/0111.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free