Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forberedelser til ørkenrejsen. — På vejen til Palmyra. — Dronning Zenobias by og dens historie. — Fra Palmyra til Rusafa. — Det første møde med beduiner. — Ceremonier ved modtagelsen. — Hvad beduiner samtale om. — Arabiske heste. — Ørkenboernes heltesagn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
109
aldrig svigtende interesse. Her viser sig deres glimrende hu
kommelse, som sætter dem i stand til at opregne de enkelte
individer af tre, fire generationer med en optælling af alle deres
egenskaber og en udførlig drøftelse af deres ydelser ved forskel
lige lejligheder, ved det og det væddeløb eller ved hint angreb
og hin flugt, og lignende.
Jeg kan i denne sammenhæng berøre, at den arabiske hest
ingenlunde, som det ofte antages, udgør en enkelt, skarpt af
sluttet race ; den er repræsenteret ved flere forskellige typer, som
hver frembyder sine ejendommeligheder både i bygning og i sjæle
lige egenskaber, og som beduinerne selv vel vide at holde ude
fra hverandre. Dog ere ulighederne ikke større, end at disse
typer sammenlignede med europæiske heste må stå som en enkelt
helhed.
Begrebet arabisk hest har i Europa været genstand for en
del misforståelse, for så vidt som man har sammenblandet ørken
hestene med de fra Algier stammende Berbere, som er en ganske
forskellig race; de elegante hingste, som i vore cirkus og lignende
steder fremføres som »Arabere«, ere alle af afrikansk afstamning,
og den egenlige Ørkenaraber har kun i meget få exemplarer
været repræsenteret i Europa. Den er mindre end Afrikaneren,
har større hoved og svarer i det hele taget mindre til de euro
pæiske forestillinger om idealet af en hest, men den er sin
stammefrænde betydelig overlegen i udholdenhed og i den mærk
værdige evne til at leve sig ind i et fortroligt forhold til sin
rytter, som er disse racers særkende.
Den arabiske hest skal ses under rytter og ikke, når den
står i stalden. Jeg husker endnu, da jeg under mit første ophold
i Damaskus første gang så en ægte arabisk hest; det var hos
en tyrkisk sportsmand, der netop havde fået et par exemplarer
fra Nedjd, den indre arabiske højslette, og derfor havde indbudt
mig til at komme og se dem. Jeg havde jo læst så meget om
arabiske heste, men stor blev min forbavselse, da jeg kom ind
og så to små uanselige grå skabninger, der stod med ludende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
