Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forberedelser til ørkenrejsen. — På vejen til Palmyra. — Dronning Zenobias by og dens historie. — Fra Palmyra til Rusafa. — Det første møde med beduiner. — Ceremonier ved modtagelsen. — Hvad beduiner samtale om. — Arabiske heste. — Ørkenboernes heltesagn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
112
består ikke så meget i at bevæge dem hertil som i at komme
ud på de steder, hvor disse heste findes. Kun må man lægge
mærke til, at hopperne altid holdes i en langt højere pris end
hingstene, dels fordi de i virkeligheden ere mere udholdende,
dels fordi man ved overfald og lignende lejligheder anvender
dem med større forkærlighed, da de ikke vrinske, og hvad dem
angår, kan der selvfølgelig nu og da findes exemplarer, som
ejeren for ingen pris vil skille sig ved, men nogen almindelig
regel er dette langtfra.
Man kunde vente, at den store forkærlighed for heste også
vilde give sig udslag i forkærlighed for væddeløb, men dette er
dog kun i mindre grad tilfældet. Det egenlige begreb sport
kender beduinen lige så lidt som Orientaleren overhovedet; han
rider, når det gælder noget, men at ride for sin fornøjelse vilde
aldrig falde ham ind. Når der nu og da afholdes kapløb, skyldes
det altid et tilfældigt, privat initiativ, i reglen to hesteejeres
disput om deres respektive dyrs fortræffelighed, og det hele har
en ganske improviseret karakter. I gamle dage arrangeredes
afgørelsen af disse væddeløb oftest som kapløb uden ryttere,
således som i det berømte løb mellem de to navnkundige heste
Dahis og Ghabra, der fandt sted før profetens fremtræden, og
som gav anledning til en fyrretyveårig krig mellem to af de
mægtigste arabiske stammer. Hestene blev førte til et vandings
sted og derpå trukne tre dagsrejser bort derfra gennem vand
løst terræn ; efter at være holdte inde i flere dage uden at få
vand, blev de så slupne løs, og sejrende var den, der i dette
frivillige løb først nåede vandingsstedet. I det omtalte tilfælde
sejrede Dahis, men Ghabras ejer havde lejet folk, som lå ved
vandingsstedet og skræmmede hesten bort, så at den anden
nåede ned til våndet først, og de derved opståede stridigheder
blev årsagen til den lange række af gensidige blodhævnsfor
følgelser, som kaldes »krigen om Dahis «, og hvorom mindet
endnu lever i ørkenen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
