Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Forberedelser til ørkenrejsen. — På vejen til Palmyra. — Dronning Zenobias by og dens historie. — Fra Palmyra til Rusafa. — Det første møde med beduiner. — Ceremonier ved modtagelsen. — Hvad beduiner samtale om. — Arabiske heste. — Ørkenboernes heltesagn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
116
*
Ved siden af denne helt spiller også Banu Hilål en lignende
rolle i de levende folkeminder ; også her er det traditionerne om
denne stammes sejrrige kampe med Grækerne, der med forkær
lighed ere blevne bevarede. Mindet om dem har holdt sig på
en mærkelig måde, idet man i den syriske ørken almindelig tror,
at denne stamme endnu lever i Yemen, hvorfra den en gang skal
bryde frem for at slå Tyrkerne ned for fode, som deres stamme
fædre gjorde med Byzantinerne. Da for et par år siden efterret
ningen om det store oprør i Yemen, som det kostede Tyrkerne
adskillig umage at få bugt med, kom til de nordlige beduiner,
blev budskabet strax sat i forbindelse med de gamle traditioner:
Det er Banu Hilal, der bryder frem, nu er tiden kommen, da
ørkenboerne skal vise sig som herrer uden at hæmmes af
tyrkiske grænseposter eller trues af den stadig fremad snigende
europæiske civilisation. Banu Hilål er på den måde i den al
mindelige folkebevidsthed bleven det samme for beduinerne som
Frederik Barbarossa hos Tyskerne eller Holger danske hos os:
personifikationen af den nationale kraft, der slumrer og venter,
men som, når det afgørende øjeblik kommer, skal bryde frem
for at fjærne alle farer og kue al modstand.
Beduinernes øvrige literatur, for så vidt man overhovedet
kan bruge dette udtryk om æsthetiske frembringelser, som aldrig
er gjort til genstand for nedskrivning, er, således som den frem
træder nu til dags, meget lidet omfattende; de tider, da ørkenen
var det sted, hvor den arabiske lyriks skønneste blomster spirede
frem, ere forlængst forsvundne. Nu bestå de digteriske frem
bringelser som hos alle primitive folkeslag kun af mere eller
mindre heldige forsøg på at udtrykke enkelte, rent lyriske stem
ninger i ganske simple versformer. En særlig rolle spiller den
såkaldte atåbe, et ord, der egenlig betyder en bebrejdelse, og
som anvendes som betegnelse for de små kærlighedssange, fordi
disse i reglen ere af et klagende indhold. Det er nemlig et
karakteristisk træk i den arabiske literatur, som har holdt sig
lige fra de ældste tider indtil vore dage, at den kærlighed, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Mon Dec 11 14:14:18 2023
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/orkenen/0134.html
