Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Beduinernes politiske stilling; deres inddeling i stammer og deres forhold til Tyrkerne. — De økonomiske betingelser for deres existens. — Den daglige levemåde. — Kvindernes stilling. — Beduinerne på jagt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
119
umiddelbare naerhed vejer ofte beduinens lanse mere end den
ottomanniske guvernørs autoritet.
De rammer, som stammeinddelingen har lagt om beduinerne
selv, have naturligvis ikke kunnet undgå at underkastes visse
forandringer; mange gamle stammer ere svundne ind og optagne
af andre, medens nye ere komne frem under andre navne. De
betydeligste af de arabiske stammer nu til dags ere ved siden af
Wahhabiterne, der dog mere må betragtes som et religiøst sam
fund end som en egenlig fælles stamme, Banu Shemmar og
Aneze. Den første falder i to store underafdelinger, de østlige,
der opholde sig hinsides Eufrat mellem Bagdad og Mosul, og de
vestlige, der beherske det egenlige Nedjd, terrænet øst for Medina;
nord for dem bo Aneze, som er den stamme, jeg personlig er
kommen i berøring med, fraregnet omgangen i Damaskus med
enkelte individer af andre s-tammer.
Disse store stammer udgøre imidlertid ikke nogen politisk
enhed, men falde i en mængde mindre underafdelinger, som meget
ofte staa i et fjendtligt forhold indbyrdes; således hersker der
indenfor Anezestammerne et århundreder gammelt fjendskab mellem
de underordnede klaner, Sbå og Ruwele; kun de vestlige Shem
mariter ere nogenlunde samlede i en helhed under dynastiet Ibn
Reshid, hvis nuværende repræsentant residerer i Hail omtrent
vinder samme former som en af middelalderens mange, små
sultaner.
-Denne mangel på sammenhold mellem de mere indflydelses
rige stammer har naturligvis været et kærkomment middel for de
tyrkiske guvernører til at styrke deres egen magt. Følgende
devisen: divide et impera har det bestandig været disse om at
gøre at holde de stadige stridigheder mellem mægtige sheiker
vedlige eller i nødsfald endog opvække nye. Imidlertid begynder
det mere og mere at gaa op for beduinerne selv, at dette for
hold rummer en fare for hele racens nationale selvstændighed, og
bevidstheden om sammenholdets betydning kommer frem hos
dem. Jeg mindes en aften, da vi sad i teltet hos en gammel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
