Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rusafas ruiner og historie. — Orientalernes overtro. — Beduinernes mangel på overtro og deres religiøse ligegyldighed i det hele taget. — Deres historiske forhold til Muhammed og til Islam
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154
til dette sted på denne tid. Nu må Du passe på; thi i samme
øjeblik de komme her indenfor, må vi give ild på dem, da vi
ikke tør lade dem se, hvor få vi ere, hvis vi ikke vil risikere at
miste hestene. «
Dermed listede vi ned igen til vor oprindelige plads, hvor
vi både bedre kunde være i skjul og havde udmærket sigte på
den længere borte liggende indgang, som var det eneste sted,
hvor man kunde komme indenfor murenceinten ; thi ved den
bresche, hvor vi havde kigget ud, ligesom ved flere andre var det
umuligt at komme ind, fordi det udenfor liggende terrain var
meget lavere, så at det ikke var til at komme op til den åbning,
der indefra set nåede ned til jorden. Der sad vi og ventede med
hanen spændt, beredte til at fyre på den første skikkelse, der
vilde vise sig i indgangen, men i stedet for at dreje om hjørnet
for at komme derhen gik de et stykke frem den modsatte vej,
indtil de påny stansede omtrent lige udfor vort skjulested, således
at kun den høje, tykke mur var imellem. De var os så nær, at
vi kunde opfatte deres tale, og vi kunde høre, hvorledes de
delibererede, om de skulde søge nattehvile inde mellem ruinerne
eller drage videre Et par af dem vare stemte for at blive, men
de andre mente, at der var ikke trygt; sikrere var det ikke at
lokke stedets dæmoner frem, men hellere fortsætte marschen for
ved morgengry at nå Eufrat og holde rast der. Denne mening
sejrede, og efter en kort betenkning hørte vi dem fjærne sig, og
noget efter kunde Mansur, der på ny havde listet sig ud, melde,
at de allerede vare langt borte, til stor lettelse for Mahmud, der
hele tiden havde lagt en for en ørkenrejsende Evropæers tjener
højst uværdig frygt for dagen.
Om vor tilstedeværelse indenfor fæstningsmurens område havde
disse folk, hvem det nu ellers kan have været, ikke den ringeste
anelse og kunde egenlig heller ikke formode noget sådant; det,
som holdt dem tilbage, var ene og alene deres overtroiske frygt,
hvorved således heldigvis en kamp blev undgået, en kamp, der
for resten sikkert vilde være falden ud til vor fordel; thi vel vare
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
