Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rusafas ruiner og historie. — Orientalernes overtro. — Beduinernes mangel på overtro og deres religiøse ligegyldighed i det hele taget. — Deres historiske forhold til Muhammed og til Islam
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
155
de flere end os, men dels havde vi bedre våben og dels den
store fordel, at vi selv vare fuldstændig- dækkede og at de andre
ikke kunde vide det mindste om den modtagelsessalve, der var
beredt til dem, i fald de vare komne ind.
Alene af dette træk, frygten for dæmoner, der tænkes at
husere i forladte ruiner, var man berettiget til at antåge, at disse
folk ikke have været egenlige beduiner af de uafhængige stam
mer; men stadboere eller Agél’er eller lignende. Både med
hensyn til tro og overtro er der nemlig en bestemt forskel imellem
ørkenboeren og Araberen fra byerne, en forskel, der både er den
mest interessante og den mest gennemgribende af alle.
Hos de arabiske stadboere spille de overtroiske forestillinger
en ikke ringe rolle. Dog er der her, som så ofte ellers, en
betydelig forskel mellem de forskellige racer; i Ægypten har,
som det ogsaa var at vente, overtroen langt stærkere tag i befolk
ningen end i Syrien; thi dennes hele mere nøgterne ånd, som
også lægger sig for dagen på en fra den anden så forskellig
made både i livsførelse og i literær smag, vægrer sig ved an
erkendelsen af ånder og dæmoner på alle de steder og i alle de
forhold, hvor der for fellahen ikke synes anden forklaring mulig
af et eller andet påfaldende fenomen.
Den moderne arabiske befolkning i Ægypten er overtroisk i
ordets videste forstand; man tror på dæmoner, der optræde ind
blandende sig i den menneskelige skæbne, på menneskers evne
til at beherske naturkræfterne dels ved disse ånders hjælp, dels
ved andre hemmelige midler, på spådomme og tryllekure, kort
sagt, på alt muligt. Troen på dæmoner er på en made autori
seret, for så vidt som sådanne væsner ere omtalte i koranen; de
kaldes almindeligvis djinn’er eller ifrifer; disse sidste, der altid
tænkes som ildesindede væsner, antages at husere i forladte ruiner
eller på ensomme steder, og som rimeligt er, have de mest magt
i mørket. Som en følge heraf ere Ægypterne i reglen forferdelig
mørkerædde; den første vinter, jeg var i Kairo, boede jeg i
et landsbykvarter noget udenfor byen, hvor man skulde passere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
