Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rusafas ruiner og historie. — Orientalernes overtro. — Beduinernes mangel på overtro og deres religiøse ligegyldighed i det hele taget. — Deres historiske forhold til Muhammed og til Islam
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
156
en hulvej mellem to høje bakker, og næsten hver gang, når det
traf sig, at jeg kom sent hjem fra byen, mødte jeg foran denne
hulvej en eller anden person, som sad der og bad om at måtte
følge med; de vare nemlig bange for at gå alene og brugte da
den trafik at sidde og vente, indtil der kom en anden forbi, som
de kunde slå følge med.
Dæmonerne kunne påtage sig alle mulige skikkelser, særlig
nærme de sig ofte mennesket i katteham, og mangfoldige ere
de vidunderlige historier, hvor kattenes tyvagtighed er dækket
under antagelsen af dæmonernes drillende indblanding. Det eneste,
de ikke kunne tåle, er lyden af hundegøen; derfor anbefales det,
når man er alene på et utrygt sted, at give sig til at gø som en
hund; dæmonerne ville derved narres og holde sig borte.
En særlig stor rolle spiller naturligvis troen på menneskers
magt over ånderne og over naturkræfterne. Denne magt kan
dels skyldes besiddelsen af den talisman, som en enkelt, bestemt
dæmon er underlagt, dels indsigt i mystikens hemmelige dybder.
Her er navnlig kendskabet til Guds egenlige navn af stor betyd
ning; i følge gammeljødiske forestillinger, som senere ere for
plantede vide om i Orienten, skal Gud have et særligt, ukendt
navn, og kendskabet hertil betinger magt over alle verdens ånder;
det var dette navn, som Allah i sin nåde havde åbenbaret for
kong Salomon og det var derved, at han grundlagde sin magt.
Det var imidlertid ikke blot i oldtiden, at der existerede folk,
som vare benådede med særlig indsigt i naturens hemmeligheder,
den slags er der — efter den almindelige antagelse — fuldt op
af endnu, og særlig er det Marokkanerne, som regnes for de mest
trolddomskyndige. Min vært i Kairo, imamen Musa, et af de ærligste
og troskyldigste mennesker, jeg har kendt, fortalte følgende lille
historie om en Marokkaner, han havde truffet i Mekka under
sin pilgrimsfart : Den fremmede lånte et femfrancsstykke af ham,
gravede det ned i jorden og ridsede i sandet fem streger på
langs og fem på tværs; derpå læste han visse besværgelses
formularer derover, og da de så skrabede sandet til side> lå der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
