- Project Runeberg -  Skiftende Horizonter : Skildringer og Iagttagelser fra et Ridt gennem Ørkenen og Lille-Asien /
161

(1894) [MARC] Author: Johannes Østrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rusafas ruiner og historie. — Orientalernes overtro. — Beduinernes mangel på overtro og deres religiøse ligegyldighed i det hele taget. — Deres historiske forhold til Muhammed og til Islam

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

161
Denne übetingede interesseløshed for religiøse spørgsmål er
ikke noget ved ydre omstændigheder senere udviklet, men noget,
som synes ejendommeligt for beduinerne allerede fra de ældste
tider, hvorom vi have efterretning. I de vidnesbyrd, som de selv
have efterladt, nemlig deres lyriske digtning, findes ikke blot
ikke bestemt udformede mythologiske forestillinger, men ikke en
gang religiøse udtalelser af ganske almindelig art, hvilket digt
ningen dog i følge hele sin natur ofte kunde give anledning til;
og det synes deraf at fremgå, at den besynderlige irreligiøsitet,
som gør nutidens beduiner til en enestående kulturhistorisk mærk
værdighed, er en arv fra deres tidligere forfedre, hvorved
denne race kommer i den skarpeste modsætning til hele den
semitiske æts øvrige repræsentanter , hos hvem den religiøse
begavelse viser sig særlig udviklet, og for hvem jo netop
religionen har været det ledende motiv i alle historiens skiftende
perioder.
Der synes i selve ørkenboernes tidligere historie at foreligge
et faktum, som står i modstrid med det her udviklede, nemlig
den tilslutning, som beduinerne ved profetens fremtræden ydede
den nye lære. Det viser sig dog ved nærmere undersøgelse,
dels at den langtfra var enstemmig, og dels at det var ganske
andre motiver end den religiøse begejstring, som blev be
stemmende for denne tilslutning, og dens rent efemere natur
bekræfter også dette. Det, som fengslede ørkenboerne ved
Muhammeds fremkomst og som knyttede dem til hans faner, det
var ikke de dogmatiske eller ethiske fortræffeligheder ; thi det var
noget, de ikke forstod eller ikke bekymrede sig om; det var
derimod hans personlige egenskaber, hans store skønhed og
vindende væsen, hans henrivende veltalenhed og digteriske glød,
som samlede deres skarer omkring ham. Og desuden var der
jo også i profetens krige lejlighed til godt bytte, det, som altid
har været det vigtigste formål for alle krigerske operationer i
ørkenen.
J. Ostrup.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:14:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/orkenen/0181.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free