Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sheikens autoritet. — De retslige forhold. — Udplyndringen af fremmede. — De indbyrdes stammefejder. — Ørkenboernes militære egenskaber. — Deres tapperhed forskellig fra den europæiske. — Hensigten med stammefejderne. — Beduinernes fremtid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
167
for den fremmede, der definitivt forlader sit gamle hjem; lige
så stor som gæstfriheden er mod den fremmede, der kun opholder
sig blandt ørkenboerne på kortere tid, lige så kold vilde mod
tagelsen blive, når man vilde tåge sig en bolig for stedse
iblandt dem.
Thi det er netop et af de dybest gående træk i hele
beduinens karakter, hans tilbøjelighed til at holde fast ved sit
gamle hjem, og i denne udprægede sans for familjelivet have vi
en af hele den semitiske races ejendommeligste egenskaber, som
netop her i ørkenen har udviklet sig i den skarpeste form.
Jeg trer, at man ved at forfølge hele racens kulturhistoriske
udvikling også vilde kunne genfinde denne egenskab på
andre områder, således i den underlige tilbagetrængen af
det rent individuelle, som i så mange henseender er så karak
teristisk for semitisk åndsliv; men — en nøjere påvisning heraf
vilde let føre for vidt, og man kommer let ud på de usikre eller
vilkårlige analogislutningers område, hvor kun dybsindige Tyskere
befinde sig vel. Lad os nøjes med at hævde denne vedhængen
ved familjen som noget fælles semitisk, der i speciel grad har
udviklet sig i ørkenen. Beduinen kan vel i europæisk forstand
ikke tale om noget hjemsted, da hans bolig i dag står her og
om nogle dage mange mile herfra, men følelsen af at have et
hjem, stoltheden og glæden derover er ikke mindre for det; hvor
i ørkenen hans telt end står, bestandig er det dog det samme
og bestandig i de samme omgivelser. Man skal høre en beduin,
der længe har været hjemmefra, fortælle om den fjærne lejr,
hvor hans telt står rejst mellem de andre, man skal se den
glæde, der ligger i smilet om hans mund, mens han taler, og
den længsel, der røber sig i de sorte øjne, og man forstår, i
hvor inderlig en grad denne mand er knyttet til hjemmet. Ofte
har Mansur under vort ridt givet sig til at fortælle om hans egen
bolig ude i Sbå-stammen, som han nu i så lange tider ikke havde
set; thi skøndt han tilbragte den største del af året i Damaskus,
bevarede han alligevel sit telt ude i sin stamme; derude var jo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
