Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sheikens autoritet. — De retslige forhold. — Udplyndringen af fremmede. — De indbyrdes stammefejder. — Ørkenboernes militære egenskaber. — Deres tapperhed forskellig fra den europæiske. — Hensigten med stammefejderne. — Beduinernes fremtid - Fra Rusafa til Homs. — Emesas historie. — De syrjænske kristne og deres præster. — Tilbagekomst til Damaskus. — Pilgrimstogets indmarsch. — Pilgrimskaravanerne og deres politiske betydning. — Opbrud fra Beirut
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
179
kamp mod civilisationen, vil derfor sygne hen som en plante,
der er rykket op af sin vante jordbund, og beduinernes frie færd
over deres hjemstavns uendelige stepper vil en gang blot eksistere
som et historisk minde fra svundne tider.
Imidlertid er det i den nærmeste fremtid kun de nordligste
stammer, hvis uafhængighed er truet. Det er den syriske ørken,
hvis fordum frugtbare landstrækninger man først vil søge at gen
erobre for civilisationen, men det egenlige Arabien vil endnu
laenge danne et sikkert fristed mod al ydre påvirkning. Til de
centrale egne, som er ørkenbeduinernes egenlige udspring, ville
de ganske naturligt atter søge tilbage, her vil der endnu være
plads til at samle sig for de lansebevæbnede ryttere, når deres
tidligere græsgange mellem Palmyra og Rusafa fures af ploven,
og når Eufratdampere og Bagdaderbanen have flyttet pladsen
for shejkernes telte hen tit få timers afstand fra Konstantinopel,
og fra Europa.
Sandsynligheden for, at de nordlige beduiners skæbne vil
blive den overfor antydede, forsterkes ved, at de historiske
undersøgelser over den syriske ørkens fortid vidne om mulig
heden for dens genopdyrkning. Hele den store trekant mellem
Aleppo, Palmyra og byen ed-Dér ved Eufrat har været opdyrket,
og de talrige ruiner, der alle bære kristelige indskrifter, vidne
om, hvornår denne epoke faldt. Det er især i det fjerde og
femte århundrede efter Kristi fødsel, at dette landskab har sin
blomstringstid, og at biskoppernes residensstæder i disse egne
blive til betydelige byer som Laodicea og Rusafa; medens
kampene rase på mange andre punkter i det romerske rige,
synes denne plet i en lang tid at være bleven skånet, dækket
som den lå mellem Eufrat og Libanon. Da vælter der pludselig
en strøm af fjender ind over det før så lykkelige land; det er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
