Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra Rusafa til Homs. — Emesas historie. — De syrjænske kristne og deres præster. — Tilbagekomst til Damaskus. — Pilgrimstogets indmarsch. — Pilgrimskaravanerne og deres politiske betydning. — Opbrud fra Beirut
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
181
der mig et lille uheld, som dog ikke fik varige følger. Påskedags
morgen ankom vi til et gammelt kloster, som omegnens beduiner
kalde Kasr Werdån; vi skulde gøre holdt der om formiddagen
for at få det nøjere undersøgt; thi jeg havde allerede bemærket
flere græske indskrifter, og om aftenen skulde vi så se at nå den
store landsby Selemijje, den sidste station før Horns. Men da
jeg vilde stå af hesten, gled min fod ud mellem to sten, så at
anklen blev forvredet og der øJQblikkelig opstod en hævelse,
som hindrede mig i at gå. Så måtte jeg lade mig bære hen til
de heldigvis ikke fjærnt stående telte, og der blev jeg så liggende
den dag.
Beduinerne, vi vare komme til, vare som altid fortræffelige
værter. De vare utrættelige i deres bestræbelser for at gøre alt
så behageligt som muligt for mig; det gik endog så vidt, at en
af dem, der fortalte at" have haft et lignende tilfælde for nogen
tid siden, tilbød at kurere min fod i et øjeblik. Ja, hvordan
vilde han bære sig ad dermed? Han vilde presse foden sammen
så stærkt, at hævelsen måtte svinde bort; så vilde det være forbi
med det samme. Jeg betakkede mig imidlertid, og efter dette
mit afslag vidste man ikke andet at tilbyde mig end det, som
er beduinernes universalmiddel i så godt som alle kirurgiske til
fælde, nemlig sæbe og varmt vand; hjalp det ikke, så hjalp
intet.
Jeg foretrak imidlertid, efter at jeg havde forvisset mig om,
at intet brud havde fundet sted, at lade benet være i ro og lagde
mig hen og anstillede mine betragtninger over ørkenboernes
besynderlige helbredelsesmethoder.
På grund af deres solide race og meget ensformige levevis
have beduinerne så godt som ingen indre sygdomme ; de blive
sjælden syge, førend de dø, og årsagen er som oftest affektioner
i fordøjelsesorganerne; syfilis kendes ikke, og efter hvad jeg har
ladet mig fortælle, heller ikke tuberkulose; i det mindste erindrer
jeg aldrig at have set sådanne tilfælde. Med de primitive livs
forhold have de naturligvis også så godt som ingen medicinske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
