Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tripolis og dens historie. — Europæiske konsuler i Orienten. — Anserijjestammerne og deres religioner. — Hos mutesarrifen i Lattakie. — På vejen til Antiokia. — Kong Antiochus' residens. — Hethiterne og deres arkitektoniske mindesmærker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
208
Medens Drusernes religion er en senere udvikling af Islam,
eller i hvert fald støtter sig til momenter i denne, synes Anserijje
sekternes religiøse forestillinger at gå tilbage til meget ældre
kilder. Vi have her et af de mange overleverede brudstykker
af oldtidens religioner; sol- og stjærnedyrkelsen tyder tilbage til
Baal og Astarte, og sexuelle udskejelser opfattede som en religiøs
ceremoni er også noget, som kommer frem på flere steder i de
klassiske forfatteres beretninger om føniciske og syriske religions
skikke. Medens nede på sletten den ene religion har fulgt efter
den anden, medens korset blev plantet på Zeus’ og Afrodites
altere, for senere selv at fortrænges af halvmånen, og medens
generationer efter generationer kæmpede for bevarelsen eller ind
førelsen af disse religioner, holdt traditionen fra de ældste tider sig
uforstyrret her oppe mellem bjærgene, og er end noget i tidernes
løb forkvaklet og beskåret, det er dog endnu den samme natur
religions grundtanker, der gælder for vor egen samtids Anserijje
sekter, og som vare de ledende lys hos de folk, der for år
tusinder siden byggede Sidon og Tyrus.
Især er det at træffe det sexuelle element indblandet i
religiøse ceremonier noget udpræget semitisk, og under for
skellige former findes det så godt som hos alle nationer af denne
æt. Kvindens tvungne given sig selv til pris enten en gang for
alle eller for et bestemt tidsrum betragtedes som et religiøst
offer; Herodot fortæller om en skik af denne art hos Assyrerne,
på øen Kypern fandtes det samme, og ligeledes i Syrien. Offer
principet gennemførtes i almindelighed således, at de penge, som
kvinden på den måde erhvervede, tilfaldt den gudindes tempel,
til hvem hun havde indviet sig; hos Jøderne, for hvem hele
dette væsen måtte være en vederstyggelighed, bliver derfor ordet
»den indviede« (kedisha) ligefrem betegnelsen for en skøge,
og man ser, at i forfaldsperioden får denne form for guds
dyrkelse også indpas i selve Israel (i. kongernes bog 14, 24; 15, 12).
For de udenforstående måtte naturligvis religiøse ceremonier
af denne art bedømmes med ganske andre udgangspunkter, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
