Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tripolis og dens historie. — Europæiske konsuler i Orienten. — Anserijjestammerne og deres religioner. — Hos mutesarrifen i Lattakie. — På vejen til Antiokia. — Kong Antiochus' residens. — Hethiterne og deres arkitektoniske mindesmærker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
209
de klassiske forfattere som Lukian og andre, som have givet
skildringer heraf, udtale sig da også i meget skarpe udtryk om
de sædelige tilstande. At der dog trods alt dette ved siden af
godt kan have hersket en vis sædelig bevidsthed om kvindens
værd, er der ingen tvivi om, og det se vi da også bekræftet ved
ytringer hos forfatterne selv; Herodot tilføjer i sin beretning om
kvindernes offer ved kærlighedsgudindens tempel: »Når hun så
en gang har bragt sit offer og overgivet pengene til templet,, vil
det senere ikke være muligt at købe hendes elskov, hvor stor
en pris man end vilde byde derfor«, så at man ser, at opfyldelsen
af den religiøse pligt ikke hos disse folkeslag har været ens
betydende med en dyrisk given sig hen til enhver, men tvært
imod det modsatte, og derved fik jo ofret netop sin største
betydning. Grundtanken i hele dette forhold er ikke som hos
Grækerne livsnydelsen sat i system og forlenet med religiøs
betydning som symbol på naturmagters virksomhed, men det er
forestillingen om den personlige, nidkære og fordringsfulde- gud
dom, som absolut kræver det største offer. Og denne forestilling
om guddommen som en despotisk hersker, der indenfor sit folks
kreds ejer en uindskrænket magt, er ægte semitisk og har givet
sig udtryk i de sproglige betegnelser, der alle udtrykke begrebet
»herre, fyrste, overvinder» (Molok, Baal, Kamosh, Adonai osv.).
På samme måde tør maske også Anserijjesekternes religiøse
ceremonier betragtes, og deres muhammedanske naboers strænge
dom har vel snarere sin begrundelse i manglen på forståelse af
sådanne enkelte skikke, end den tør antages at være i overens
stemmelse med de virkelige forhold i det hele taget.
Det vilde være interessant, om man kunde få noget mere at
vide om formerne for disse sekters sol- og stjærnedyrkelse og
om deres religions dogmatiske grundlag. Men det er der imidler
tid ikke stor udsigt til; Anserijjeshejkerne bevare deres hemme
ligheder om muligt endnu bedre end Druserne, og man ved
således ikke en gang besked om, hvorvidt de ere i besiddelse
af skrevne, hellige bøger, noget, der forøvrigt næppe er sand
J. Østrup, 14
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
