Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tripolis og dens historie. — Europæiske konsuler i Orienten. — Anserijjestammerne og deres religioner. — Hos mutesarrifen i Lattakie. — På vejen til Antiokia. — Kong Antiochus' residens. — Hethiterne og deres arkitektoniske mindesmærker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
217
så meget mere, som det i Damaskus blev forsikret mig, at
terrænforholdene intet steds frembød vanskeligheder, ikke en
gang mellem Lattakie og Antiokia, et stykke, som jeg fra først
af ved undersøkelsen af kortene nærede en del betaenkeligheder
ved. Nu da jeg kom på stedet selv, fik jeg imidlertid noget
andet at vide, og jeg havde kun den udvej at betro mig
til den vejledning, som en gendarm kunde yde mig; mere end
en vilde jeg dog ikke have med; thi jeg kendte altfor vel af
beskrivelser og omtale det for Europæere ellers sædvanlige fejl
greb at slæbe en hel eskorte med sig, noget, der er til lige så
stor bekostning og ulejlighed som til liden nytte. Ganske vist
er man ikke direkte forpligtet til at yde dem noget, men det
anses dog for en fastslået vedtægt, som det er passende at følge,
at give hver gendarm fem francs om dagen; hertil kommer, at
disse folk i reglen kun ville ride ad en bestemt vej, som de følge
lige så snorret som en lastkamel, men for den, der rejser for
sine studier, er netop muligheden for at gøre små omveje til
højre og venstre en af de væsenligste betingelser for, at han
skal bringe noget udbytte med fra sit togt. Endelig kan man
være overbevist om, at skulde det virkelig en gang gælde noget
alvorligt, vilde gendarmerne være de første til at stikke af, og
den moralske virkning af deres flugt vil da netop være desto
større jo flere de ere i eskorten.
Som en følge af alt dette mente jeg, at det var bedst at
nøjes med en; det eneste, jeg forlangte, var jo, at han skulde
vise vej, og denne opgave kunde da lige så let løses af en som
af fem. Denne beregning skulde også synes at være fuldstændig
korrekt, men rigtig nok kun med den forudsætning, at denne ene
selv kendte vejen, og det var desværre netop denne forudsætning,
som glippede.
Det anede jeg imidlertid ikke noget om, da jeg om morgenen
tidlig forlod Lattakie med min ven Djeneid (således hed gen
darmen) efter først at have holdt afregning med min khåndji
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
