Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tripolis og dens historie. — Europæiske konsuler i Orienten. — Anserijjestammerne og deres religioner. — Hos mutesarrifen i Lattakie. — På vejen til Antiokia. — Kong Antiochus' residens. — Hethiterne og deres arkitektoniske mindesmærker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
223
de i forhold til datidens Arabere fuldstændig barbariske
Europæere ikke lod det træde synderlig stærkt frem overfor
deres fjender; det blev på den måde ganske naturligt, at de
stadig fornyede krigstog betragtedes som forsøg på at generobre
den jord, der oprindelig havde tilhørt dem.
Sammenblandingen af tidligere perioders Frankere og de
moderne europæiske nationer ligger for den jævne Araber ganske
nær, og i deres historiske opfattelse kan der derfor forekomme
de mærkeligste ting. Jeg kan huske, at da jeg i et-Tajjibe,
mellem Palmyra og Rusafa, red ud med fellahernes shejk, som
skulde vise mig nogle ruiner i omegnen, spurgte han også, om
dette land ikke i gamle dage havde haft andre beboere end
Arabere, og da jeg svarede jo hertil, vilde han også have at
vide, hvilken europæisk nation det var, som havde ejet disse
strækninger, om det var Englænderne eller Moskoviter eller
Franskmændene; min forklaring, at den tid, da disse egne endnii
tilhørte Frankerne, lå så langt tilbage, at man den gang hverken
havde Englændere eller Franskmænd eller Russere, tilfredsstillede
ham ikke; thi andre slags Franker var der jo slet ikke.
Den samme tilbøjelighed til at blande nye og gamle folke
slag sammen var også udgangspunktet for Djeneids arkæologiske
betragtninger. Syrien havde jo tilhørt Frankerne, og begreberne
Franker og jærnbane ere for en Orientaler uadskillelige ; hvad
under derfor, at ruinerne af et vejanlæg blive til levninger af
den gamle frankiske jærnbane, hvorpå de romerske legioner
kørte fra Laodicea til Antiochia.
Betragtningerne over fortidens topografiske forhold afiøstes
dog snart af undersøgelser over nutidens, da det mere og mere
gik op for mig med sikkerhed, at vi vare komne på gale veje.
Djeneid begyndte nu også at miste sin selvtillid, og da der
endelig var gået et par timers tid, efter at han havde afgivet en
erklæring om, at vi om et øjeblik vilde komme til en lille
landsby, hvor vi kunde få yderligere oplysninger om vejen,
uden at denne landsby endnu havde vist sig, standsede han på
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
