Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alexandrette. — Sociale forhold i Kilikien. — Historiske minder. — Tarsus og Mersina. — Grækerne i Tyrkiet (Rumier). — På Xenofons hærveje. — De syv soveres hule. — Armenierne i fortid og nutid. — Tcherkesserne; deres modsætning til deres omgivelser. — Kurderne. — Over Tchiftekhân og Eregli til Konja
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
234
Som navnet viser, er byen opkaldt efter. Alexander den
store og tidsgrænsen for dens anlæggelse er dermed fastsat; i
oldtiden hed den ligefrem Alexandria ligesom den berømte
ægyptiske by, og først korsfarerne gav den navnet »Alexandrette«,
»det lille Alexandria«, for at skeine dem fra hinanden; hos
Tyrkerne og Araberne hedder den Iskenderun.
Op over byen hæver sig de snebedækkede Amanusbjærge,
Aman dågh, hvis mægtige toppe beherske hele egnen. Der
knytter sig endnu bestandig til disse steder mærkelige sagn fra
Alexander den stores tid, sagn, som for ganske nylig have
været lige ved at få en særlig, aktuel interesse. Det hedder sig,
at den gang Alexander den store havde overvundet kong Darius
ved Issus og bemægtiget sig hans lejr, lpd han alle kostbar
hederne samle og nedgrave på et skjult sted i en kløft mellem
bjærgene, og derpå lod han alle, som havde været, tilstede ved
dette arbejde, slå ihjel, så at han selv var den eneste, der
kendte skattens gemmested. Alexander kom imidlertid aldrig
tilbage til Issus, og hemmeligheden døde med ham. Sagnet
derom har holdt sig, og så stærk er tilliden til disse traditioner,
at der for nogle få år siden endog dannede sig et aktieselskab
med det formål at foretage en rationel eftersøgning efter de
skjulte kostbarheder ; den ydre årsag hertil var et stort fund af
romerske guldmønter, og med Arabernes mangel på forståelse
af den arkæologiske forskel mente man nu at have fundet det
første spor. Forøvrigt havde dette guldmøntfund en sørgelig
skæbne; fundet blev gjort af en hyrde, men da kaimmakåm’erne
fik nys derom, lagde de strax beslag herpå, og da de af for
skellige møntkyndige Europæere, som havde lejlighed til at
undersøge fundet, fik besked om dets store arkæologiske betyd
ning og dermed vished for, at musæet i Konstantinopel vilde
gøre sit krav gældende, foretrak de at lade det hele smelte
sammen for så at dele udbyttet imellem sig og derpå dysse hele
historien ned, så at de høje herrer i Stambul aldrig fik noget
rigtigt at vide; at der iblandt de fundne sager var mønter, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
