Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alexandrette. — Sociale forhold i Kilikien. — Historiske minder. — Tarsus og Mersina. — Grækerne i Tyrkiet (Rumier). — På Xenofons hærveje. — De syv soveres hule. — Armenierne i fortid og nutid. — Tcherkesserne; deres modsætning til deres omgivelser. — Kurderne. — Over Tchiftekhân og Eregli til Konja
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
237
med gode våben, som man må vise, men ikke bruge, og med
ikke altfor stor bagage kan man færdes i Lille-Asien lige så
sikkert som på kongevejen til Køge.
Man må nemlig lægge mærke til, at egenlige røverbander
har der i Lilleasien allerede i lang tid ikke mere været tale om;
som institution betragtet har røveruvæsnet holdt sig bedre i det
europæiske Tyrki, i Albanien og de nordgræske provinser. De
røverier, der i vor tid nu og da kunne falde for i sultanens
asiatiske provinser, ere alle af en ren tilfældig natur og alle for
øvede lejlighedsvis ; når folk i en eller anden landsby træffe på
en fremmed, der optræder anmassende og slår på lommen, så
guldstykkerne rasle, kan det jo nok falde dem ind at passe ham
op den følgende dag og lette ham for hans overflødige mammon,
og da følger det af sig selv, at han ikke må sætte sig for
energisk til modværge,- hvis han ikke vil risikere noget; men om
systematiske udplyndringer er der som sagt aldrig tale, lige så
lidt som om den italienske trafik med afpresning af løsepenge.
Noget medvirkende til de stadig bevarede forestillinger om
retsusikkerheden i Tyrkiet have også de indfødtes egne beretninger
været, særlig da dem, som man får lejlighed til at høre i Syrien
hos Araberne; thi medens Tyrkerne ere et roligt og ret modigt
folk, ere de andre yderlig bange og se farer og fjender i alle
kroge. Navnlig holde de ikke af at begive sig på rejser alene,
hvorom også profetens formaning vidner: » Bestem, hvem der
skal Dig ledsage, før Du vælger, hvad vej Du vil drage « (er-rafi
abl et-tari), og under hele min færd i Orienten er der ikke noget,
der vakte så stor forundring, som at jeg vilde risikere at
rejse alene.
Det var dog ikke så meget tanken om røverne, der syssel
satte mig under mit ridt gennem passet ved Issus, som mere de
historiske minder, der knytte sig til dette sted. Her var det jo,
at Alexander den store definitivt gjorde ende på perserkongens
magt, og oldtidens historikere have givet indgående skildringer
af denne begivenhed og egnen, hvor den fandt sted; det er
derfor ikke så underligt, at terrænet omkring Issus i den nyere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
