Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alexandrette. — Sociale forhold i Kilikien. — Historiske minder. — Tarsus og Mersina. — Grækerne i Tyrkiet (Rumier). — På Xenofons hærveje. — De syv soveres hule. — Armenierne i fortid og nutid. — Tcherkesserne; deres modsætning til deres omgivelser. — Kurderne. — Over Tchiftekhân og Eregli til Konja
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
240
bygninger, sættes for det første strax fantasien i bevægelse om
store, skjulte skatte, og i sin ivrighed for at få fat på disse,
ødelægger man så alt, hvad der er; at de antike sager i sig selv
ere en skat, har man ingen forståelse af. Hvor vidt man går i
begærligheden efter at bringe noget ud af sit fund, ses deraf,
at man endog har sønderhugget gamle søjler, blot for at få fat
på det bly, hvormed de enkelte stykker efter græsk maner blev
holdte sammen.
Ikke desto mindre er der i Tarsus overmåde meget, som i
hvert fald endnu har undgået indbyggernes vandalisme, og der
er ingen tvivl om, at udgravninger her ville kunne give et rigt
udbytte. En væsenlig hindring for et sådant arbejde er det
imidlertid, at den nye by ligger ovenpå resterne af den gamle
eller i hvert fald på en del af den; thi i oldtiden havde Tarsus
et langt større omfang end nu; hertil kommer så indbyggernes
sædvanlige vrangvilje, hvor den slags expropriationer, som, her
vilde blive nødvendige, skulle iværksættes. Da de ikke selv
have nogen som helst målestok for antike sagers værdi, ere de
altid bange for at snyde sig selv og forlange derfor de urimeligste
priser; når Europæeren kan byde ioo francs for en ting, som
Araberen eller Tyrken selv ikke vilde købe for en halv piaster,
så kan han jo lige så gærne give 500 francs; således er det
almindelige ræsonnement, der yderligere støttes ved overbevis
ningen om, at han har godt råd til det; han har jo penge nok.
Det er denne mærkelige overtro, som man træffer hos alle
udannede Orientalere, at enhver Europæer er rig; i hvilken grad
den europæiske civilisation med al dens overlegenhed har
imponeret det almindelige folk, har man intet stærkere bevis for
end netop dette; denne hemmelighedsfulde magt, der kan bygge
svømmende kolosser, grave milelange kanaler, sætte sine vældige
maskiner i gang overalt, har uvilkårlig fremkaldt forestillingen
om, at ethvert individ, der tilhører denne civilisation, må eje
den samme magt, må være rig nok til at skaffe sig alle ønskers
opfyldelse. At hele hemmeligheden ved, hvad de se.Europæerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
