Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alexandrette. — Sociale forhold i Kilikien. — Historiske minder. — Tarsus og Mersina. — Grækerne i Tyrkiet (Rumier). — På Xenofons hærveje. — De syv soveres hule. — Armenierne i fortid og nutid. — Tcherkesserne; deres modsætning til deres omgivelser. — Kurderne. — Over Tchiftekhân og Eregli til Konja
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
241
drive det til, ikke ligger i nogen overnaturlig forrettighed, men
i to ganske simple ting, som Orienten imidlertid aldrig har kendt,
nemlig flid og orden, aner man naturligvis ikke. Den naturlige
omstændighed, at de fleste af de Europæere, der rejse til disse
lande, og som de altså komme i personlig berøring med, ifølge
forholdene selv må være rige eller i det mindste vel situerede,
bidrager yderligere til at fastslå troen på Europæernes rigdom.
Den jævne Muhammedaner trøster sig så med, at det er goder,
som Allah har indrømmet de vantro i denne verden for så at
ramme dem så meget desto hårdere i den næste; jeg mindes, at
en af dem en gang under en samtale om disse æmner sagde til
mig: »Ja, eder tilhører denne verden, men os paradiset. «
I Tarsus er det ikke blot menneskenes værker, der have
undergået forandringer, også selve den omgivende natur har
skiftet udseende. Floden Kydnos, i hvis kolde bølger Alexander
den store hentede sin sygdom, løb i oldtiden midt igennem
byen, men flyder nu et stykke øst for denne. Ved sådanne for
skydninger plejer det ellers altid at være byen, der flytter sig,
her er det imidlertid, som det fremgår af flere historiske og
topografiske fakta ganske det omvendte, der har fundet sted.
Berømte ere vandfaldene ved Tarsus samt det gamle armeniske
mindesmærke, der går under navnet Sardanapals grav. Begge
dele fik jeg at se i selskab med den danske konsul; thi endog i
Tarsus have vi en konsul, og mærkeligt nok var det, at jeg slet
ikke vidste af ham at sige, førend jeg kom til stedet eller rettere,
efter at jeg havde været der første gang. Efter at være kommet
fra Adana opholdt jeg mig nemlig kun en halv dag i Tarsus for
at rejse videre til havnebyen Mersina, der ligger 23 kilometer
derfra; i denne findes nemlig europæiske postkontorer, til
hvilke jeg uden ængstelse kunde betro min korrespondance.
Under mit ophold der traf jeg en rig græsk købmand og damp
skibsagent, hr. Avania, og vi blev lige forbausede, da han
præsenteredes som dansk konsul og jeg som dansk. Med en
overstrømmende hjærtelighed indbød han mig til sig, og jeg
J. Østrup. l6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
