Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alexandrette. — Sociale forhold i Kilikien. — Historiske minder. — Tarsus og Mersina. — Grækerne i Tyrkiet (Rumier). — På Xenofons hærveje. — De syv soveres hule. — Armenierne i fortid og nutid. — Tcherkesserne; deres modsætning til deres omgivelser. — Kurderne. — Over Tchiftekhân og Eregli til Konja
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
262
danerne bleven hæftet på dem i dadlende betydning, ogjeziderne,
der ere vilde folk, siges at anse den blotte nævnelse af ordet
»djævel« i deres nærværelse som en bevidst forhånelse og ere
da strax til rede med kniven. Blandt deres religiøse skikke fore
kommer også den mærkelige kefsh, lige som hos Anserijje
folkene, hvor mænd og kvinder ved en årlig gentagen fest til
bringe hele natten péle-méle i et mørkt, tillukket rum. Jeg har
aldrig selv haft lejlighed til at træffe sammen med Jezider, og
det lidet, jeg har hørt, har jeg erfaret af rejsende, arabiske køb
mænd, som altid på mine spørgsmål om yderligere oplysninger
have erklæret, at de heller intet selv vidste. — —
Med mit tyrkiske og tcherkessiske rejseselskab gik marschen
nok så behageligt videre frem gennem Taurusbjærgenes maleriske
dale. Efter at have passeret forbi det omtalte Kulek boghaz
går vejen videre mod nord langs med »den hvide fiod« (Ak su),
der fører ned til Kydnus, og som bugter sig frem i en række
meget smukke, men kun lidet beboede dale. Vejen går forbi
flere khån’er, hvis navn allerede kendes fra oldtiden, indtil den
når Tchiftekhån, hvor den drejer mod vest for at føre til Eregli,
medens en østligere vej går til Kilisse Hissar (»kirkeslottet«), hvor
en række ruiner fra de armeniske fyrsters bygningsanlæg findes
i en ret velbevaret skikkelse.
Jeg havde glædet mig til at se Tchiftekhån, som Moltke i
sine rejseskildringer fra Tyrkiet omtaler som det største og
smukkeste herberge, han nogen sinde havde set (navnet betyder
egenlig dobbelt-kro) ; jeg blev derfor sørgelig skuffet ved kun at
finde nogle faldefærdige mure, i et hjørne af hvilke et par gen
darmer, stedets eneste beboere, havde opslået deres tarvelige
garnison. Det var i trediverne, at Moltke, der som bekendt del
tog i krigen mod Ibrahim pasha, besøgte disse egne; men så
hurtig går det med forfaldet i Orienten, hvor man nærer den
ejendommelige uvilje mod at reparere sine bygninger. Både
Araberne og Tyrkerne ynde smukke og stærke nybygninger, men
at hæmme et begyndende forfald ved udbedringer er noget, de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
