- Project Runeberg -  Skiftende Horizonter : Skildringer og Iagttagelser fra et Ridt gennem Ørkenen og Lille-Asien /
263

(1894) [MARC] Author: Johannes Østrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alexandrette. — Sociale forhold i Kilikien. — Historiske minder. — Tarsus og Mersina. — Grækerne i Tyrkiet (Rumier). — På Xenofons hærveje. — De syv soveres hule. — Armenierne i fortid og nutid. — Tcherkesserne; deres modsætning til deres omgivelser. — Kurderne. — Over Tchiftekhân og Eregli til Konja

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

263
ikke have opmærksomheden henvendt på; det er som om der
ikke er en tilstrækkelig stor anledning til at vække dem af deres
flegma og få dem til at tåge fat; lige som de også ved deres
fuldstændige mangel på sans for hygge i det indre undlade at
udbedre skaderne, mens tid er.
Ødelæggelsen af Tchiftekhån var forøvrigt et af de få
punkter, hvor de af Moltke givne skildringer ikke stod i fuldeste
samklang med de endnu bestående forhold. Man kan ikke andet
end beundre den skarpe iagttagelse og evne til at trænge
ind i forholdene, som karakteriserer den berømte feltherres
tyrkiske breve. Få have set så rigtig og uhildet på Tyrkiet og
tyrkiske forhold, men hans dom er som ventelig af en mand med
hele hans anlæg ingenlunde mild; det er jo også netop i den
allerværste forfaldsperiode, at hans besøg indtræffer.
Hele landskabet i. denne egn beherskes af det mægtige, sne
bedækkede Bulghar dagh, som den syd fra kommende har til
venstre for sig. Bjærgkæden har meget vilde og forrevne forma
tioner og er derfor kun sparsomt beboet; det eneste, der har
betydning, er det store guldbjærgværk, Bulghar maaden, der
findes ikke langt fra Tchiftekhån. Det er statsejendom og det
skal være meget righoldigt, men med driften er det nok så som
så; lidt bliver stukket tilside af arbejderne, noget af opsyns
mændene og mest af driftsbestyrerne, så at de procenter af ud
byttet, der kommer regeringen til gode, blive forholdsvis få.
Ved Tchiftekhån drejede vi af mod vest og kom derved ud
på højsletten bag bjærgene, hvor vejen gik frem gennem en lang
række forfærdelig ensomme dalstrøg, så godt som uden spor af
opdyrkning eller menneskelige boliger. Alt er her øde, trøstes
løst og forfaldent; i landsbyen Ulukishla findes et mægtigt
militærdepot fra Ibrahim pashas tid, men også det er ødelagt af
tiden. Tyrkerne have ikke tænkt på at benytte det og holde
det vedlige. Det udstrakte bygningsanlæg står nu blot som et
minde om den mærkeligste historiske begivenhed, Lille-Asien i vort
århundrede har været skuepladsen for, og som et vidnesbyrd om

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:14:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/orkenen/0287.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free