Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alexandrette. — Sociale forhold i Kilikien. — Historiske minder. — Tarsus og Mersina. — Grækerne i Tyrkiet (Rumier). — På Xenofons hærveje. — De syv soveres hule. — Armenierne i fortid og nutid. — Tcherkesserne; deres modsætning til deres omgivelser. — Kurderne. — Over Tchiftekhân og Eregli til Konja
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26 5
disposition, og da vi havde fået fat i en kalkun, som tilhørte
Gud ved hvem, men som gendarmen tillod sig at annektere, og
jeg havde købt noget hestefoder hos mine tyrkiske ledsagere,
som i den retning havde været mere forsynlige, begyndte jeg
atter at se lysere på tilværelsen.
Medens vi sad og delikaterede os med kalkunstegen til
aften, hørte jeg en underlig skraben inde fra det bagerste værelse
og fik da af gendarmen at vide, at det var to æsler, som han
havde gjort arrest i og som han nu holdt indelukkede der.
Dyrenes ejer var nemlig bleven greben i smugleri i Eregli, og
da han ikke kunde eller vilde betale den idømte bøde, havde
gendarmen lagt beslag på hans æsler. Samme formiddag havde
manden været der for at forsøge på at få dem tilbage med det
gode ; men de havde ikke kunnet blive enige om, hvormeget der
skulde til for at dysse lovens retfærdighed i søvn; gendarmen
havde ment ikke at kunne nøjes med mindre end en halv medjidi
(omtrent to francs), og det havde manden ikke villet indlade sig
på. »Men nu kan han også vente, til han får sine æsler igen,«
sagde gendarmen, »nu får kaimmakåmen i Eregli det ene og det
andet — det beholder jeg for min umage. «
Dermed lagde vi os til at sove, alle i samme værelse, både
Tyrkerne, gendarmen og jeg. Næste morgen tidlig vækkedes
jeg ved en forfærdelig alarm; det var gendarmen, der for om
kring og teede sig fuldstændig som rasende. Hvad var der da
sket? Jo, om natten havde æslernes ejer været der, var trængt
ind og havde ført de to æsler ud gennem værelset, hvor vi alle
opholdt os (anden udgang var der ikke), uden at nogen som
helst havde mærket det mindste. Gendarmens vrede var let
forklarlig; thi dels kunde han være sikker på en ordentlig tøraf,
når han kom hjem med den besked, dels var nu det sidste håb
om sportler glippet for ham. Hvordan manden har kunnet ud
føre dette virkelige kunststykke, er aldrig gået op for mig; den
eneste antydning til en forklaring er, at mange af folkene i denne
egn ere vante til håndværket. For at trøste den skuffede ordens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
