Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alexandrette. — Sociale forhold i Kilikien. — Historiske minder. — Tarsus og Mersina. — Grækerne i Tyrkiet (Rumier). — På Xenofons hærveje. — De syv soveres hule. — Armenierne i fortid og nutid. — Tcherkesserne; deres modsætning til deres omgivelser. — Kurderne. — Over Tchiftekhân og Eregli til Konja
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
270
lærer at vurdere en modtagelse, hvor det hedder: Din ankomst
er os en lykkelig begivenhed.
I Ismil lod det tillige til, at ankomsten af en fremmed var
en sjælden begivenhed; thi jeg havde næppe opholdt mig en halv
time i herberget, før de ældre mænd kom anstigende for at
besøge mig 0: for at få at vide, hvem jeg var, og tillige spørge
om nyt ude fra den store verden. Også her gjorde den sæd
vanlige, tyrkiske høflighed sig gældende; thi skønt de brændte
af lyst til at få deres nysgærrighed tilfredsstillet, kunde de dog
ikke komme frem med deres spørgsmål uden at være påtrængende,
og jeg måtte derfor selv bryde isen og begynde at fortælle,
hvorved alle etikettevanskeligheder blev løste. Også her i Ismil
traf jeg en arabisk talende mand, noget, der var behageligt for
mig i mere end en henseende, thi dels var jeg ikke — og blev
det for resten heller aldrig — i stand til at udtrykke mig så
flydende på tyrkisk som på arabisk, og dels er det altid en
anbefaling for en fremmed, når man hører, at han kan arabisk ;
det er overalt i Tyrkiet tegnet på den højeste indenlandske
dannelse, ligesom kendskabet til fransk er tegnet på den mest
fuldkomne europæiske civilisation. De brave Tyrkere, der hørte
mig behandle det arabiske på en anderledes tilvant made end
deres eget modersmål, fik derved meget høje tanker om mig,
og jeg blev behandlet med den største forekommenhed og elsk
værdighed, som ønskes kunde.
Om morgenen tidlig brød jeg op fra Ismil, og efter en
venlig afsked med de gæstfri folk fortsatte jeg marschen til
Konja, Lille-Asiens hovedstad. På Konjas østside ligger et
stort morads, hvor vandstanden de forskellige år er meget for
skellig, men som, efter hvad jeg havde hørt, godt kunde passeres
til hest. Jeg opdagede imidlertid snart, at i denne sommer var
vandstanden usædvanlig høj; hele sumpen var omdannet til en
sø, hvor ikke et eneste fast punkt ragede frem. Man havde
angivet mig vadestedets omtrentlige retning, og jeg prøvede da
at lade stå til og forcere overgangen, men jeg kom snart ud på
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
