- Project Runeberg -  Skiftende Horizonter : Skildringer og Iagttagelser fra et Ridt gennem Ørkenen og Lille-Asien /
271

(1894) [MARC] Author: Johannes Østrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alexandrette. — Sociale forhold i Kilikien. — Historiske minder. — Tarsus og Mersina. — Grækerne i Tyrkiet (Rumier). — På Xenofons hærveje. — De syv soveres hule. — Armenierne i fortid og nutid. — Tcherkesserne; deres modsætning til deres omgivelser. — Kurderne. — Over Tchiftekhân og Eregli til Konja

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

271
så dybt vand, at hesten ikke kunde bunde, og da den vilde til
at svømme, blev bagbenene stikkende i mudderet. Et øjeblik
var situationen kritisk, men med et kraftigt ryk fik den benene
til sig, jeg vendte om og kort efter stod vi atter med fast bund
under fødderne. Så var der ikke andet for end at følge sø
bredden mod nord for således at omgå den, og som det viste sig,
strakte oversvømmelsen sig adskillige kilometer længere mod
nord, end jeg efter mine kort havde måttet antage.
Denne opdagelse blev en streg i regningen for min stakkels
hingst; thi i tillid til, at jeg kunde være i Konja tidlig på etter
middagen, havde jeg ikke villet tåge foder med, tillige for ikke
at være for übeskeden overfor mine værter i Ismil, og af den
samme grund havde jeg heller ikke selv forsynet mig med noget.
Nu blev det en anderledes langeledsfart ; men der var jo ikke
andet at gøre end at gå på og se at komme til Konja så hurtig
som det kunde lade sig gøre, thi at overraskes af natten forinden
i denne så godt som übeboede egn vilde ikke være heldigt.
Afsted gik det da langs med den sumpede bred fra om morgenen
til middag og fra middag til hen på eftermiddagen, indtil jeg
nåede oversvømmeisens nordligste ende og kunde begynde at gå
imod sydvest.
Hen på formiddagen mødte jeg en hyrde: »Katch saat
Konjaja?« d: hvor mange timers vej er der til Konja? —
»Fjorten.« — »Nå,« tænkte jeg, »på den måde kommer Du der
ikke før i morgen tidlig; men maske går der af de bondetimer
to, tre stykker på de almindelige. « Denne formodning synes
ved det næste møde med et menneskeligt væsen virkelig at
skulle bekræftes; thi han svarede på det samme spørgsmål, at
der kunde vel være en sex timers vej. Ved den tredie gentagelse
af spørgsmålet blev det til ti, derpå til fire, så til syv, og så
ledes stadig op og ned, indtil jeg om aftenen silde endelig
virkelig nåede den gamle sultansresidens.
Hele det flade landskab øst for Konja er yderst karakter
løst, noget som i forbindelse med dets næsten fuldstændige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:14:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/orkenen/0295.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free