Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hos pashaen i Konja. — Tyrkisk retspleje. — Tyrkerne som jurister; deres casuistik. — Parallel mellem Tyrkerne og Romerne i hele deres åndsretning. — Tyrkisk literatur, historie og jura; tarvelig poesi. — Tyrkisk sprog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
277
hinandens magt ikke skulde voxe ham over hovedet. Nu der
imod har den stadige stræben efter større orden og fasthed
bragt en forandring i den indre politik: Sultanen vil selv være
herre i sit rige, hyor guvernørerne blot ere hans tjenere som alle
andre regeringsembedsmænd. Det bedste middel til at sikre sig
guvernørernes afhæhgighed, hvilket derfor stadig anvendes, består
i at lade dem skifte meget hyppig fra den ene plads til den
anden, så at de aldrig på noget sted få tid til at sætte sig rigtig
fast og skabe sig varige forbindelser. Rigtig nok er der derved
den ulæmpe, at de blive ligegyldige for administrationens resultater
og lade al ting gå som det bedst kan; hvad kan det nemlig
nytte at arbejde på gode reformer og nyttige foranstaltninger,
når de dog ikke selv komme til at se resultaterne deraf eller få
æren derfor. Den ledende tanke i den indre forvaltning er der
for for hver enkelts vedkommende blot at holde den gående, at
gøre lige det strengt nødvendige og saa overlåde resten til efter
følgerne. Det er denne usalige lyst til altid at skyde . ansvaret
fra sig, altid at sørge for at have et og andet at dække sig med,
som har stemplet den tyrkiske embedsstand og derved voldet
landet så store ulykker.
Pasha’en deler provinsadministrationen med et råd (medjlis),
som vælges af indbyggerne; medlemmerne af dette have dog
ingen besluttende myndighed, men må snarere betragtes som en
slags rådgivende stænderforsamling ; ikke desto mindre er det
den [stadige genstand for de større købmænds ærgærrighed at
blive valgt ind i rådet; at blive »min adåi el-medjlis« (medlem
af rådet) er for dem lige så meget som for en københavnsk
grosserer at avancere til etatsråd.
Endelig har pashaen ved sin side en særlig finanskontrol
med en muhåsebetdji (o: regnskabsfører) i spidsen. Ofte lader
forholdet mellem disse to en hel del tilbage at ønske; thi
muhåsebetdji’en, der sidder inde med nøglen til pengekassen, gør
sig en fornøjelse af at chikanere guvernøren og har kun rigtig
respekt for garnisonskommandanten, der i følge sine militære
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
