Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hos pashaen i Konja. — Tyrkisk retspleje. — Tyrkerne som jurister; deres casuistik. — Parallel mellem Tyrkerne og Romerne i hele deres åndsretning. — Tyrkisk literatur, historie og jura; tarvelig poesi. — Tyrkisk sprog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
278
•
forrettigheder kan tiltage sig en delvis bestemmelsesret over
provinsens pengebeholdning.
Uafhængig af guvernøren er den egenlige retspleje, hvis
former ere meget indviklede i Tyrkiet. I ældre tid var det
overalt således, at retsplejen besørgedes af en dertil indsat
embedsmand, den såkaldte kadi (eller som Tyrkerne udtale det
kazi) ; overledelsen havde så kazi el kozat o : dommernes dommer
i forbindelse med kazi el asker d: generalauditøren. Senere er
der ved siden deraf tillige kommen egenlige domstole efter euro
pæisk mønster, hvorved kadi’ernes myndighedsområde er bleven
i en betydelig grad formindsket.
Retsvæsenet har altid i Tyrkiet været en indviklet sag, ikke
mindst fordi savnet af en fast lovbog bestandig har gjort sig
gældende. Muhammedanernes egenlige lovbog er Koranen, men
i følge hele dennes natur er det naturligvis kun ganske enkelte
tilfælde, hvorfor den giver bestemte regler; i alle andre har man
væsenlig to ting at gå efter: dels analogier til Koranens ved
tægter, dels hensynet til hvad der fra gammel tid har vundet
hævd, og der bliver derfor et vidt spillerum til overs for det
rent personlige skøn. Endelig have naturligvis de tidligere sul
taners bestemmelser lovkraft, men dette har ikke meget at sige,
da kadi’erne for det meste ikke kende dem eller i hvert fald
kunne lade således, og desuden vil det i dette utal af forord
ninger ikke være svært at finde indbyrdes modsigelser.
Som følge af alt dette har det derfor til syvende og sidst
været kadi’ernes tykke, der afgjorde sagen, noget, der, som man
kan tænke sig, ikke altid har været til gavn for retfærdigheden.
Særlig i de af fremmede nationer beboede lande have de tyrkiske
dommere ikke betænkt sig på i mange tilfælde at dømme til
gunst for deres landsmænd mod Grækerne eller Araberne.
At Koranen således er lagt til grund for den verdslige lov
givning, har i det muhammedanske åndsliv ført til en mærkelig
sammenblanding af jura og theologi; de egenlige theoretiske
jurister, de såkaldte mufti’er, kunne derfor lige så vel betegnes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
