Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hos pashaen i Konja. — Tyrkisk retspleje. — Tyrkerne som jurister; deres casuistik. — Parallel mellem Tyrkerne og Romerne i hele deres åndsretning. — Tyrkisk literatur, historie og jura; tarvelig poesi. — Tyrkisk sprog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
281
Historieskrivningen dyrkes hos dem som hos Romerne,
flittigt men åndløst, og de fleste historiske værker ere derfor i
annalistisk form. Begivenhederne fortælles fra år til år, uden
bevidste overdrivelser, men også uden egenlig kritik, og det er
naturligvis kun den rent ydre, politiske historie, som behandles,
sultanernes kampe og sejre; enkelte af disse værker ere over
ordenlig omfangsrige, særlig de, som behandle den ældre tid,
Muhammed II og Soliman I’s glimrende periode.
Den poetiske del af literaturen er som allerede antydet ikke
betydelig, det vil sige i indhold; thi i omfang lader den intet
tilbage at ønske. I dette virvar af tyrkiske digte ligger der
imidlertid kun meget få perler skjulte, og af store navne har man
næppe andre at fremføre end digteren Baki i det sextende år
hundrede.
Den tyrkiske lyrik viser sig i en ikke ringe grad påvirket
dels af den senere arabiske, dels af den persiske. Fælles for de
fleste af dens frembringelser er en underlig sødladenhed- og tillige
en altfor rigelig ophobning af smukke ord; det vrimler i de
tyrkiske digte med stjærner, måner, palmetræer, jasminer og
roser, løver og gazeller. Ganske vist have mange af disse ord i
sig selv en så poetisk klang, at man særlig i mindre digte vel
kan tåle at høre dem mere end en gang, men i længden kan alt
dette dog ikke virke andet end trættende. Også de metaforer,
der komme frem, ere gamle kendte vendinger fra Mutenabbi eller
Hafiz og Saadi’s sange, som her ere benyttede på samme made
som når Horats pynter sig op med klingende tirader, hentede
hos de gamle græske lyrikere Sappho og Alkaios. Og resultatet
af denne fremgangsmåde bliver for den tyrkiske lyrik det samme
som for den latinske; den. finhed i stemningen og sandhed i
følelsen, som hos de arabiske og persiske digtere lod de smukke
ord blot være en strålende ramme om et fyldigt indhold, savnes
her, og af hele kunstværket er derfor kun den tomme, forgyldte
indfatning tilbage. Naturligvis gives der, særlig blandt de mindre
digte, hist og her nogle, der indeholde et rammende udtryk for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
