Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dagligt liv i en tyrkisk by. — Påvirkning fra Europa. — Softaerne. — Tyrkiske rangforhold. — Civile og militære. — Almindelige højtider: bryllup og begravelse. — Tyrkerne som ægtemænd. — Hvad man lever af? orientalsk ædruelighed. — Religiøse fester i Ramazan og Bairam
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
296
Dermed er det imidlertid kun så som så; den overleverede
store ringeagt for kvinderne bevirker, at der aldrig bliver nogen
rigtig harmoni i ægteskabet, og den moralske tvang, som ægte
skabet pålægger, føles der derfor ikke noget til. Det er for
ståeligt, at man ikke troer at skylde de væsner meget, hvem
man frakender »både forstand og religion«, og med den ægte
skabelige troskab bliver det derfor kun småt bevendt.
Den samme betragtning, at kvinderne ere en afgjort underlegen
race, væsner, der, som Koranen udtrykker sig, »voxe op med tanken
henvendt på pynt og stads og som altid ere rede til at kives uden
grund« (kap. XLIII, v. 17), — denne samme betragtning har på
den anden side gjort Tyrkerne mere overbærende med deres
kvinders opførsel, end man er tilbøjelig til at antage dem for.
Det hedder i Europa: jaloux comme un Ture, og dog gøre de
ikke andet, end hvad enhver fransk jury yder- en fornærmet
ægtemand sit bifald for. Når indbrud i haremet straffedes og
tildels endnu straffes efter husherrens forgodtbefindende, er det
mere den husets hellighed tilføjede krænkelse, man søger hævnet,
end den manden som ægtemand betragtet tilføjede tort. Tyrkerne
ved godt, at deres kvinder ikke ere så dydige, som de burde
være, men de lade fem være lige, når det blot kan løbe af i
stilhed.
Selve de romantiske haremseventyr blive imidlertid stadig
sjældnere, efterhånden som haremernes antal formindskes og
mildere vesterlandske sæder få indpas. Den tid er ikke mere,
da de fornemme haremsdamer kørte om i gaderne og tog
fremmede med i vognen for senere at lade dem sporløst for
svinde; den gammel-romerske form for elskovintriger har veget
pladsen for den moderne franske.
Den ydre form for de erotiske eventyrs indledning og
gennemførelse er dog endnu væsentlig den samme; de uundvær
lige gamle kællinger, som i »iooi nat« så ofte bringe den gamle,
gnavne pashas blomstrende viv bud fra den unge købmand, der
tilbeder hende efter at have set et glimt af hehdes skønhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
