- Project Runeberg -  Skiftende Horizonter : Skildringer og Iagttagelser fra et Ridt gennem Ørkenen og Lille-Asien /
297

(1894) [MARC] Author: Johannes Østrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dagligt liv i en tyrkisk by. — Påvirkning fra Europa. — Softaerne. — Tyrkiske rangforhold. — Civile og militære. — Almindelige højtider: bryllup og begravelse. — Tyrkerne som ægtemænd. — Hvad man lever af? orientalsk ædruelighed. — Religiøse fester i Ramazan og Bairam

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

297
under et besøg i bazaren, trives endnu; man kan endnu om
ettermiddagen i de tyrkiske byers ensomme, gader møde disse
skikkelser med deres fromme bevægelser og listige øjne. Uhindrede
færdes de overalt, uden at vække mistanke kunne de komme
ind i det elskede væsens hus og med gyldne løfter hemmeligt
se at få hende i deres magt, og kommer der noget op om denne
sag, hvor er så beviset imod dem?
Når kvinderne i harem’erne for en stor del ere sunkne ned
til dyrets standpunkt, idet de af alle mænd regne den nærmeste
for den bedste og foretrække to for en, er skylden naturligvis
for en stor del deres mænds. Meget bidrager hertil, at Tyrkerne
i deres begreber om kærlighed ikke ere nåede ud over dem,
der forfægtes i de første taler i Platons berømte dialog «Sympo
sion», og hvorvel regeringen ved strænge straffebestemmelser
har gjort sit bedste for at modernisere de herskende forestillinger
på dette punkt, stiller en stor del af befolkningen sig endnu
hårdnakket på de gamle Grækeres stade.
For nationen som helhed får imidlertid haremsvæsnet mindre
betydning, end man skulde tro, fordi haremerne hovedsagelig
rekruteres fra andre racer og nærmest da fra Tcherkessernes.
Selve den tyrkiske befolkning lever i et ægteskab, der er ligeså
korrekt eller maske mere end mangen et europæisk, og de
regelmæssige ægteskabelige forhold bevises også ved det store
antal fødsler. Når imidlertid befolkningens antal ikke forøges i
en dertil svarende grad, forklares dette ved den uhyre dødeligheds
procent i alderen o— i år.
Med haremernes antal formindskes også etterhånden deres
bevogtere, de sorte eunuker. Medens tidligere fornemme huse
kunde have tredive eller fyrretyve, betragtes det nu som en stor
luxus at have en eller to, og kun indenfor Jildiz-kioskens mure
findes de i noget større antal.
Det er en ganske besynderlig race, disse eunuker; med
deres spæde stemme i modsætning til den herkuliske legems
bygning (så godt som alle eunuker ere tre, halvfjerde alen høje)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:14:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/orkenen/0323.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free