- Project Runeberg -  Skiftende Horizonter : Skildringer og Iagttagelser fra et Ridt gennem Ørkenen og Lille-Asien /
309

(1894) [MARC] Author: Johannes Østrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dagligt liv i en tyrkisk by. — Påvirkning fra Europa. — Softaerne. — Tyrkiske rangforhold. — Civile og militære. — Almindelige højtider: bryllup og begravelse. — Tyrkerne som ægtemænd. — Hvad man lever af? orientalsk ædruelighed. — Religiøse fester i Ramazan og Bairam

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

309
lx
hende; »ja, hvor meget kan det vel blive, « spurgte en ret
interesseret. — »Åh, kan Du være heldig og få et godt parti,
kan det gærne blive hundrede tusinde francs«. — »Ma shå Allah,
kan Du ikke tåge mig med til Europa, så at jeg kan blive gift
der og komme tilbage som en stor »kunt«. Ogsaa Mansur spurgte
mig en gang, da han gærne vilde vide besked om mine hjemlige
forhold, om jeg hjemme i min egen stad var købmand eller
»kunt« eller om jeg hørte til de lærde mænd, og da jeg var
übeskeden nok til at henføre mig til denne sidste kategori, var
det ham en synlig skuffelse; ak, det er i Orienten som hos os:
blandt de lærde mænd er der sjælden nogen »kunt« i ordets
orientalske betydning. — —
Det eneste område, hvor ligeligheden i de sociale forhold
ikke bliver rigtig opretholdt, er militærvæsenet på grund af den
ofte nok berørte jalousi mellem civile og militære. Her som i
europæiske stater er det disse sidste, der anse sig for bedre end
deres civile kolleger, og disse gengælde officerernes foragt med
et oprigtigt had. Særlig gør forbitrelsen sig gældende ved den
store forskel i mulighederne for at få gagen ordenlig udbetalt, idet
de civile embedsmænd her tidt og ofte få deres tilsidesættelse at
føle, men på den anden side have de ganske anderledes lejlighed
til at redde sportler og lignende uvisse indtægter. Kun ved
udskrivningen have officererne en lignende lejlighed, men den
bliver da også ofte trolig udnyttet.
I følge lovens bogstav er hele den tyrkiske befolkning værne
pligtig, men der er så mange undtagelsesbestemmelser, at det for
dem, der have råd til at blødgøre udskrivningsofficerernes hjærter,
ikke er vanskeligt at blive bragt ind under en af disse. Som en
følge deraf bliver det i virkeligheden kun den fattige land
befolknings sønner, der komme i trøjen, og selv om på den made
naturligvis et stort procentantal af tjenstdygtigt mandskab går
tabt for hæren, frembyder dette forhold på den anden side den
fordel, at armeens elementer ere ganske ensartede i udvikling og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:14:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/orkenen/0335.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free