- Project Runeberg -  Skiftende Horizonter : Skildringer og Iagttagelser fra et Ridt gennem Ørkenen og Lille-Asien /
314

(1894) [MARC] Author: Johannes Østrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dagligt liv i en tyrkisk by. — Påvirkning fra Europa. — Softaerne. — Tyrkiske rangforhold. — Civile og militære. — Almindelige højtider: bryllup og begravelse. — Tyrkerne som ægtemænd. — Hvad man lever af? orientalsk ædruelighed. — Religiøse fester i Ramazan og Bairam

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

314
roulader, den såkaldte welwéle, undertiden oprigtig ment, oftere
for en forms skyld; ved større begravelser lejer man ligefrem
grædekoner ligesom i det gamle Rom, hvis betalte tårer skulle
udtrykke savnet af den afdøde. Når man er ankommen til
kirkegården, tages liget ud af kisten og lægges ned i den allerede
færdige grav, som i reglen har en forbausende ringe dybde, og
den tomme kiste føres så med tilbage. Ved graven reciteres der
på ny stykker af koranen, og undertiden holder en af de tilstede
værende imamer eller fakih’er (d: theologer) en formaningstale
til de efterlevende, men noget særligt ritual i lighed med vor
jordpåkastelse existerer ikke.
Den største begravelse i Orienten, jeg har haft lejlighed til
at se, og hvor alle ejendommelighederne ved en østerlandsk lig
færd trådte frem tydeligst og på den mest glimrende måde, var
den forrige ægyptiske vicekonges. Som man vil. erindre, døde
Tewfik pasha, fader til den nuværende khediv Abbas pasha, meget
pludseligt i november 1891. Iblandt Islams forskrifter er der
også den, at en afdød skal stedes til hvile inden senest 24 timer,
og det blev derfor en travl nat og dag for hofmarskallatet; ikke
desto mindre lykkedes det dem trods det korte varsel at for
anstalte en sørgefest, hvor det orientalske på en gang så primitive
og fint udtænkte ceremoniel på en mærkværdig måde gjorde sig
gældende.
De til stede værende europæiske tilskuere forbausedes ved
at se sørgetoget, ligesom en handelskaravane, blive åbnet af en
flok svære oxer, der efterfulgtes af en skare kameler, belæssede
med store trækasser; i disse kasser var der brød, som tillige med
kødet af de foran gående oxer skulde uddeles til de fattige efter
begravelsen. Først efter denne primitive afdeling kom det egenlige
tog med soldater, ægyptiske dignitarer og europæiske konsuler,
en broget skare af glimrende uniformer og spraglede dragter.
Derpå selve kisten, der ved sin simpelhed dannede en skarp
modsætning til den omgivende pragt, ret som om man ved denne
lejlighed vilde understrege den jordiske forfængelighed ved al

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:14:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/orkenen/0340.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free