Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dagligt liv i en tyrkisk by. — Påvirkning fra Europa. — Softaerne. — Tyrkiske rangforhold. — Civile og militære. — Almindelige højtider: bryllup og begravelse. — Tyrkerne som ægtemænd. — Hvad man lever af? orientalsk ædruelighed. — Religiøse fester i Ramazan og Bairam
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
319
i
derfor navnlig brylluppet og — svarende til de kristnes dåb
omskærelsen anledning til større festligheder.
Omskærelsen — et af profetens mange lån fra jødedommen —
foretages i almindelighed på ottende dagen efter barnets fødsel,
naar da ikke særlige forhold forårsage dens udsættelse, og for
bindes med faderens højtidelige navnegivning. Dog består der
ikke noget nærmere forhold mellem disse to handlinger, og begge
have de en meget verdslig karakter; det er faderen, som giver
barnet navn, og det er en barber, som foretager omskærelsen, og
begge dele uden noget bestemt ritual som i den kristne kirke.
Det er i det hele betegnende for Islam, at gejstlighedens repræsen
tanter aldrig have fået lov til at gribe ind i det borgerlige liv,
eller at man har ladet deres handlinger have verdslig lovskraft.
Det er en enkelt side af den store historiske kendsgærning, at
skønt khalifatet hviler på religiøst grundlag, er Islam dog aldrig
bleven en statskirke og gejstligheden derfor heller aldrig en magt
i staten, og Islam har for så vidt været en bedre religion end
middelalderens og nyere tiders kristendom, som den altid kun
har beskæftiget sig med religionens eneste og oprindelige felt,
den enkeltes forhold til guddommen.
Den i reglen sammen med omskærelsen stedfindende navne
givning foretages som sagt af faderen, men er en ren privat hand
ling, som heller ingen verdslig autoritet blander sig i; dåbsattester
og den slags papirer kende Orientalerne ikke noget til. Med
hensyn til selve navnet er i de lavere klasser forholdet det samme
som tidligere hos vore bønder, hvor en Hans Persen uvægerlig
afløstes af en Peder Hansen, som så atter selv i næste generation
fortrængtes af Hans Persen. Manden giver sin søn sin faders
navn, og når bedstefaderen hed Ibrahim, kommer altså sønnesønnen
til at hedde det samme, Hassan ibn Ibrahim efterfølges af Ibrahim
ibn Hassan og således fremdeles. Også i selve valget af navne
er der en lignende begrænsning ; det er stadig de samme : Ahmed
og Hassan, Muhammed og Ali foruden de talrige navne, der ere
dannede af det arabiske abd (o: tjener) i forbindelse med et af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
