Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dagligt liv i en tyrkisk by. — Påvirkning fra Europa. — Softaerne. — Tyrkiske rangforhold. — Civile og militære. — Almindelige højtider: bryllup og begravelse. — Tyrkerne som ægtemænd. — Hvad man lever af? orientalsk ædruelighed. — Religiøse fester i Ramazan og Bairam
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
322
Den anden halvdel af ceremonierne foregår i reglen med flere
dages mellemrum efter den første og er af en mere lystig karakter.
Som alle orientalske fester tåger også bryllupshøjtiden først
sin begyndelse ved mørkets frembrud; den indledes med et
måltid hos brudens forældre, hvilket imidlertid for at være
festligt efter vore begreber savner en meget vigtig del, nemlig
drikkevarer. Selv om også Tyrkerne i al stilhed tåge sig et
højt bæger, holder man dog ikke af at vise sine skrøbelig
heder ved sådanne højtidelige lejligheder; kun ved festligheder
af ren officiel karakter, hvortil Europæere i følge deres sociale
stilling have adgang, kan der stå vinsorter på menuen.
Den indesluttethed, som ellers betegner det orientalske hus,
mærker man på en sådan højtidsaften ikke noget til; alle døre
stå gæstfrit på vid gab, og der er en pynt og en farvepragt,
som står i stærk modsætning til husets daglige stive, uddøde
udseende. Ikke blot selve husets fagade, men hele det tilstødende
stykke af gaden er udsmykket med brogede tæpper og bånd,
lysekroner og kulørte lamper i hobetal, så at det hele fra en
almindelig gade omdannes til en pragtfuld festhal.
Sindet, der allerede stemmes lyst og muntert i denne forhal,
bliver endnu mere betaget, når man gennem den snævre, mørke
indgang, hvor til daglig brug bawwåb’en (portneren) sidder på
sin smudsige stenbænk, træder ind i husets indre gård. Et uhyre
broget tæppe, hvis stærke farver virke næsten blændende i den
rigelige belysning, er udspændt over hele det mægtige rum, i
hvis midte springvandet plasker og lader sine vandstråler brydes
i lyset. Rundt om på divanerne langs med gårdens vægge sidder
en festligklædt skare mænd, rygende, sladrende, drikkende kaffe,
eller lyttende til de utrættelige koranrecitatorer, som naturligvis
ikke savnes ved en lejlighed som denne, og fra et af værelserne
inde bag ved et forhæng høres en lignende støjen og summen;
det er festens kvindelige deltagere, som her ere sysselsatte med
at more sig på samme måde som mændene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
