Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dagligt liv i en tyrkisk by. — Påvirkning fra Europa. — Softaerne. — Tyrkiske rangforhold. — Civile og militære. — Almindelige højtider: bryllup og begravelse. — Tyrkerne som ægtemænd. — Hvad man lever af? orientalsk ædruelighed. — Religiøse fester i Ramazan og Bairam
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
326
have påskønnet mandens venlighed mere, end jeg gjorde; men
jeg søgte dog at trække mig tilbage på bedste måde; jo mere
tilbageholdende jeg var, desto mere ivrig blev imidlertid manden,
og tilsidst vidste jeg ikke andet at sige end: »Ja, kære ven,
Du smigrer mig med dit tilbud, men Du kender os Europæere
og vore skikke; jeg må derfor stille det som en nødvendig
betingelse, at jeg først får hende at se«. »Auz billåh« (Vor Herre
bevares) udbrød han i dybeste indignation, og på denne anstøds
sten tilintetgjordes alle forhåbninger om at få den fremmede
Franker til svigersøn.
Det afgørende punkt ved bryllupet så vel for Tyrkere som
Arabere og de orientalske folkeslag overhovedet er kendetegnene
på prima nox. Hele deres skinsyge i det ægteskabelige forhold
kulminerer her lige ved dets begyndelse, og end mere end brud
gommen selv er hans moder og øvrige pårørende omhyggelige
for at våge over hans ære på dette punkt. Komme disse kende
tegn ikke til stede, er han berettiget til ved den eventuelt på
følgende skilsmisse at forlange sin til svigerfaderen erlagte brude
afgift tilbage; erhvervelsen af en kone er jo at betragte som et
køb, og når det opdages, at varene ikke due, er det naturligt,
at køberen får sine penge tilbage. Den samme opfattelse har
også ledet til den bestemmelse, at hvis senere hustruen begår
utroskab, skal manden have sine penge igen, forstøder han hende
derimod uden skyld fra hendes side, har han intet krav at gøre
gældende. — —
Der er en familjehøjtid, som man i Orienten aldrig fejrer,
og det er fødselsdage. Dette må nu ikke forklares ud fra en
pessimistisk og melankolsk opfattelse af fødselsdagen som en
sorgens dag, således som Job betragtede den; thi Orientalerne
ere ikke så melankolske folk, som man ofte gærne vil gøre dem
til, tværtimod, deres gudhengivenhed og barnlighed forlener dem
under det stille, alvorlige ydre med et støt godt humør, der uden
overstrømmende munterhed bringer dem så slidelig over livets
besværligheder , og de føle derfor ingen grund til at mindes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
