Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dagligt liv i en tyrkisk by. — Påvirkning fra Europa. — Softaerne. — Tyrkiske rangforhold. — Civile og militære. — Almindelige højtider: bryllup og begravelse. — Tyrkerne som ægtemænd. — Hvad man lever af? orientalsk ædruelighed. — Religiøse fester i Ramazan og Bairam
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
327
dagen for deres indtrædelse i livet med særlig beklagelse. Når
Orientalerne ikke fejre deres fødselsdag, er det ganske simpelt,
fordi deres kalender ikke giver dem anledning dertil. Det
muhammedanske år er som bekendt et måneår på 354 dage, og
hver enkelt måned og dagene indenfor den komme altså til at
skifte deres stilling i forholdet til solaret og årstiderne; og når
datoerne således ikke ere faste, bortfalder al anledning til at fejre
deres tilbagevenden, da man jo ellers kunde opleve det særsyn,
at en, der var født midt om sommeren, holdt sin fødselsdag om
vinteren.
Der er kun en dag, som danner en undtagelse herfra og som
derved også hvert år kan fejres på samme tidspunkt, nemlig hs.
maj. sultanens thronbestigelsesdag. Dette kommer af, at medens
man i det private liv anvender den muhammedanske kalender,
følger den tyrkiske regering solaret; alle officielle dokumenter
dateres herefter, og en dag som sultanens thronbestigelsesdag får
derfor også en faststående dato.
Medens jeg var i Damaskus første gang, indtraf denne høj
tidelighed netop under mit ophold, hvorved jeg fik lejlighed til
at se den. Hele byen var i et festligt røre; guvernøren, der ved
alle den slags lejligheder repræsenterer sultanens person, modtog
om formiddagen de europæiske konsuler til kur, og disse mødte
fuldt opstadsede; en lejlighed til at vise sin galadragt er noget,
som en europæisk konsul i Orienten i reglen ikke lader gå fra
sig. Dernæst var der stor parade af hele garnisonen, hvormed
det dog kun gik så som så; thi Tyrkerne ere feltsoldater og
egne sig ikke til at bruges til stads. Befolkningen, der betragtede
det hele som noget, der var lavet for dens specielle underhold
ning, tog det imidlertid meget fornøjeligt alt sammen, og i den
naive chauvinisme, som aldrig forlader Orientaleren, glædede man
sig ved synet af de mange soldater; med sådan en mængde
skulde man da nok en gang få bugt både med Russerne og
Englænderne og alle Tyrkiets andre fjender.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
