- Project Runeberg -  Skiftende Horizonter : Skildringer og Iagttagelser fra et Ridt gennem Ørkenen og Lille-Asien /
332

(1894) [MARC] Author: Johannes Østrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dagligt liv i en tyrkisk by. — Påvirkning fra Europa. — Softaerne. — Tyrkiske rangforhold. — Civile og militære. — Almindelige højtider: bryllup og begravelse. — Tyrkerne som ægtemænd. — Hvad man lever af? orientalsk ædruelighed. — Religiøse fester i Ramazan og Bairam

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

332
men den massevirkning, den frembragte, var aldeles uforlignelig.
Og i dette lyshav bevægede sig en folkesværm, besjælet af den
barnlig-glade given sig hen i øjeblikket, som er så karakteristisk
for den ægyptiske fellah; der var en leen og støjen, en tummel
og skrigen, som ingen europæisk folkefest kunde vise mage til;
nogle søgte til mester Jakel eller til boderne med stærke mænd
og vidunderlige dyr, andre lod sig friste til at prøve lykken ved
de improviserede ruletborde, hvor gevinsterne vare genstande til
en halv piaster, og atter andre strømmede sammen udenfor
teltene, hvor dervischerne opførte deres exstatiske danse.
Et uhyggeligt og dog betagende syn, disse dervischer! I to
lange rækker stå de lige overfor hverandre og foretage i takt en
række vridninger og bøjninger af kroppen; for enden af rækken
står »forsangeren« og betegner takten ved en syngende recitation,
som de andre ledsage med råbet: Hu Allah, hu Allah (o: han
er Gud, han er Gud). Efterhånden blive bevægelserne hurtigere,
råbene højere; anstrængelsen hos de dansende træder tydelig
frem, men selv synes de ikke at mærke det mindste i deres selv
forglemmende, religiøse begejstring; vridningerne blive blot vildere
og end mere uskønne, og de hæse råb lyde tilsidst som dyrebrøl,
ikke som menneskestemmer. Se, nu styrter en og falder som
livløs om af anspænding og overanstrængelse, men uden at agte
derpå vedblive de andre deres skingrende »Hv Allah, hu Allah «,
indtil de på et vink af »forsangeren« pludselig alle synke sammen,
stønnende af udmattelae, men med den religiøse begejstrings ild
bestandig flammende i øjet.
Hos Tyrkerne har man ligeså lidt som hos Araberne i Syrien
noget tilsvarende til disse helgenfester; de savne dertil de to
vigtigste betingelser, den religiøse begejstring og den barnlige
munterhed. Tyrkerne ere for nøgterne og alvorlige til at more
sig over de kåde løjer, der udgøre festens ene halvdel og på
den anden side er den religiøse exstase dem noget aldeles /remmed;
deres jævne ligegyldighed ser kun det latterlige ved denne, ikke
den dybe inderlighed, som ligger bag ved det hele.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:14:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/orkenen/0360.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free