Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vejen fra Konja. — Landskabet ved Tuz tchöllu. — Aksheher og Karahissar. — Pasvanskeligheder. — Mine forklædninger: som jærnbaneingeniør, embedsmand i tobakskollegiet og gendarm. — Kiutahia. — Livet på landet i Anatolien. — Oldtidens kulturformer bevarede. — Over Biledjik til Nikæa. — Byens historie og omgivelser. — Ankomst til Konstantinopel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
335
indtil alle de bevilgede penge ere smuldrede bort på forskellig
måde, og da der ikke er nogen samlet overledelse eller kontrol,
falder hele værket således i stumper og stykker.
Hele egnen vest for Konja var i oldtiden sædet for en rig
græsk kultur; byerne ligge endnu på de samme steder, om end
deres navne ere fordrejede eller fuldstændig forandrede; Laodikeia
er her bleven til Lådik, og det sted, der i oldtiden hed Tyriaeion,
kaldes nu Ilgun. Denne sidste by var den vestligste af de i
Xenofons Anabasis omtalte stationer, som jeg berørte, førend jeg
drejede mod nord i retning af Konstantinopel; lige fra Alexandrette
og hertil havde jeg fulgt fuldstændig den samme vej, ad hvilken
de titusinde Grækere marcherede frem under Kyros den yngres
anførsel i året 402 f. Kr., om end naturligvis i modsat retning;
det er en ganske ejendommelig følelse at færdes på sådanne
steder, hvoraf man har toogtyvehundredårige beskrivelser, og
denne forøges yderligere, når man ser, at disse skildringer i alt
væsenligt passe endnu den dag i dag.
I Ilgiin traf jeg blandt andet på Tcherkessere, som jeg nær
var raget uklar med. Som jeg tidligere har nævnet, have disse
folk god forstand på heste og det var derfor naturligt, at min
Araber på grund af hele denne races aparte ydre tiltrak sig
almindelig opmærksomhed. Medens jeg var i khån’en i Ilgiin,
kom der da også nogle af disse hesteelskere, og en af dem vilde
da absolut købe den. »Den hest der er jo syg; det kan jo
enhver se; den kan Du umulig rejse videre med«. »Så«, sagde
jeg, »det ved jeg ikke noget af; men om så var, så er jeg jo
nødt til at bruge den alligevel for at komme til Konstantinopel«.
»Nej, nu skal jeg give dig et råd; Du kan sælge hesten her og
så for pengene leje en vogn til at komme videre med.« Det
viste sig nu, at skønt han havde stillet en meget sørgelig diagnose
for min hest, var han dog strax villig til selv at købe den, og
han blev meget fortørnet over, at jeg, trods nok så gode tilbud,
ikke fandt mig foranlediget til at give slip på den. Tilsidst for
svandt han efter følgende mærkelige udtalelse: »Du måtte ellers
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
