Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vejen fra Konja. — Landskabet ved Tuz tchöllu. — Aksheher og Karahissar. — Pasvanskeligheder. — Mine forklædninger: som jærnbaneingeniør, embedsmand i tobakskollegiet og gendarm. — Kiutahia. — Livet på landet i Anatolien. — Oldtidens kulturformer bevarede. — Over Biledjik til Nikæa. — Byens historie og omgivelser. — Ankomst til Konstantinopel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
337
uendelighed. Enhver tanke om glæde og liv er banlyst fra dette
forfærdelige sted.
Og hvilken modsætning til landskabet mod sydvest, til venstre
for vejen; de veldyrkede skråninger af Sultan dågh have det mest
smilende udseende, og de frodige haver og marker med deres
grønne yppighed fremhæves yderligere af baggrundens snehvide
bjergtoppe, over hvilke solen glitrer og stråler. Formationerne
ere ikke mægtige og storslåede som på Libanon eller bjærgene
ved Antiokia; men uagtet det småt skårne er der noget hygge
ligt over hele denne egn, hvor alt trods alle Tcherkessere og
gendarmhistorier har et så fredeligt og venligt udseende. Efter
hånden nærmer vejen sig mere og mere til bjærgene, så at
disses udløbere endog nå over på den anden side og dække for
udsigten imod nord; kun nu og da ved lange tværløbende dal
strøg kan øjet endnu en gang fortabe sig på sletterne omkring
Tuz tchollii.
Midt på de grønne skråninger af Sultan dågh ligger Aksheher,
smilende og venlig, som man næsten kunde vente det af
navnet; Aksheher betyder nemlig »den hvide stad«. I oldtiden
havde byen et endnu mere strålende navn, den var en af de
mange, som Grækerne hædrede med betegnelsen Heliopolis:
solens by. Ordet »det hvide« forekommer i det hele hyppigt i
tyrkiske geografiske navne; man har foruden Aksheher også
Akbunar d : Hvidkilde, Ak-hissar, Hvidborg, Ak-kilisse, Hvidkirke
og mange flere.
Venlig som byen og dens omgivelser var også dens befolk
ning, som overhovedet alle Tyrker i Anatolien; når der kommer
en fremmed, kan han være sikker på, at dejstrax komme ud og
efter at have budt »hans lyksalighed« velkommen bringer ham
og hans hest indenfor.
»Hans lyksalighed« (seådetlu) er egenlig en titel, der til
kommer pasha’er og beyer, men med sædvanlig rundhåndethed
giver man den også til andre pæne mennesker, som efter deres
stilling i statskalenderen næppe have grundet krav på den; den
J. Østrup. 22
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
