- Project Runeberg -  Skiftende Horizonter : Skildringer og Iagttagelser fra et Ridt gennem Ørkenen og Lille-Asien /
348

(1894) [MARC] Author: Johannes Østrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vejen fra Konja. — Landskabet ved Tuz tchöllu. — Aksheher og Karahissar. — Pasvanskeligheder. — Mine forklædninger: som jærnbaneingeniør, embedsmand i tobakskollegiet og gendarm. — Kiutahia. — Livet på landet i Anatolien. — Oldtidens kulturformer bevarede. — Over Biledjik til Nikæa. — Byens historie og omgivelser. — Ankomst til Konstantinopel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

348
tagelsen af, hvad der her foregår i det daglige liv i den jævne
stadboers hjem eller i bondens tarvelige hytte.
Kom med en gang på en vandring gennem en landsby i
Anatolien og vi ville få at se, at hver eneste ting endnu er be
varet i sin tusend års gamle form, at hvert håndværk og hver
ceremoni endnu er den samme som i de ældste tider. Thi det
er karakteristisk nok netop de ældste perioder af den klassiske
tids kultur, som vi her på denne måde genfinde; det er netop
til de ho mer i ske digte, at nutidens redskaber og kulturformer
yde de rigeste illustrationer og de bedste oplysninger.
Lige udenfor kroen, som vi komme ud fra, holder et af de
sædvanlige, med oxer forspændte køretøjer; se en gang på for
spandet og læg mærke til, hvorledes det er indrettet. På enden
af vognstangen er der vinkelret befestet et stærkt åg, på hvis
ender der sidder to lodrette stænger, disse sammenholdes atter
forneden af en tværstang, parallel med åget, og på denne måde
dannes altså en firkant, der som en slags komte slutter om dyrets
hals. Andet seletøj er der ikke; man kender hverken skagle
eller hamle, og dyrene trække hele køretøjet i stangen.
Enhver klassisk dannet kommer her til at tænke på det
homeriske køretøj, hvor stangen også er den eneste forbindelse
mellem trækdyrene og vognen; da kong Adrastos’ heste i deres
vilde løb knække vognstangen (Iliadens sjette sang, v. 40) kunne
de derfor også uden videre løbe bort, medens vognen med den
kørende bliver stående.
Endog selve den måde, hvorpå åget sættes fast på vogn
stangen er den samme; en ring midt på åget skydes ind på
stangen og ringens øverste halvdel løftes ind over en lodret pind
på stangen, således at åget hverken kan glide frem eller tilbage;
for yderligere at stive det af binder man det fast med remme
til denne pind.
Netop således kørte man allerede for tre tusend år siden,
og når Priamos’ sønner spænde hestene for deres faders vogn,
anvende de i et og alt de samme håndgreb til befæstelsen af åget,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:14:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/orkenen/0376.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free