Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vejen fra Konja. — Landskabet ved Tuz tchöllu. — Aksheher og Karahissar. — Pasvanskeligheder. — Mine forklædninger: som jærnbaneingeniør, embedsmand i tobakskollegiet og gendarm. — Kiutahia. — Livet på landet i Anatolien. — Oldtidens kulturformer bevarede. — Over Biledjik til Nikæa. — Byens historie og omgivelser. — Ankomst til Konstantinopel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
352
gamle modeller. Endnu spinde kvinderne på samme made som
i oldtiden, nemlig med en håndten, der sættes i roterende be
vægelse med højre, samtidig med at man holder tråden med
venstre hånd, og træarbejderne anvende de samme, primitive red
skaber til at bore huller med, som Homer ’ fortæller os om i sin
beskrivelse af Odysseus’ tømmerarbejde; man sætter nemlig jærn
boret i en roterende bevægelse ved en rem, der er snoet en gang
rundt om boret, og hvis ender ere befæstede til en bue, som
man trækker frem og tilbage. Således bar også allerede Ægyp
terne sig ad, som vi se på de gamle relieffer fra Faraonernes
kongegrave, og mærkelig nok har denne metode også holdt sig
på enkelte steder i det moderne, europæiske håndværk.
Endnu flere paralleler mellem fortid og nutid finde vi ved
agerbruget. Se engang, hvorledes man nu til dags tærsker
kornet; ude på en fast sammenstampet plads udenfor landsbyen
dynges de afmejede hvede- eller bygneg op i et lag af omtrent
en fods højde, og et par oxer eller sjældnere heste drives så
omkring på denne 10, indtil kærnerne løsne sig fra axene under
deres hove. På selv samme made bar Ægypterne sig ad, og
Homer fortæller udførligt i Iliadens tyvende sang (v. 496), hvor
ledes man
binder i åg bredpandede oxer
lader dem tærske den lysgule byg på den jævnede mark-lo;
lettelig falder da kornet fra strå under oxernes fødder.
Disse loer ere altid åbne pladser, på samme made som over
alt i oldtiden; man husker jo fra beskrivelsen af grækeren
Pytheas’ rejse til det nordlige Evropa i det tredie århundrede før
Kristi fødsel den forundring, det vakte at se folk, der tærskede
deres korn i store, lukkede huse; i Orientens og Sydens mere
stadige klima ere sådanne forsigtighedsregler overflødige, og al
tærskning foregår under åben himmel på et sammenstampet gulv
ligesom rapstærskningen hos os
Når kornet er tærsket, skal avnerne skilles fra kærnen, og
også her anvendes endnu oldtidens metode. Efter at halmen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
