Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vejen fra Konja. — Landskabet ved Tuz tchöllu. — Aksheher og Karahissar. — Pasvanskeligheder. — Mine forklædninger: som jærnbaneingeniør, embedsmand i tobakskollegiet og gendarm. — Kiutahia. — Livet på landet i Anatolien. — Oldtidens kulturformer bevarede. — Over Biledjik til Nikæa. — Byens historie og omgivelser. — Ankomst til Konstantinopel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
357
;
eller uforstående embedsmænd, ikke fra selve folket. Men selv
i sådanne tilfælde kan man i reglen klare sig med lethed ved
benyttelsen af de lokale forhold, den indbyrdes jalousi mellem de
forskellige embedsklasser og lignende.
Jeg har allerede nævnt den uoverstigelige kløft og det bitre had,
der er mellem den civile og den militære administration, og hvor
ledes dette misforhold kan hjælpe en fremmed ud af en snæver
vending, kom jeg selv til at opleve et ret pudsigt exempel på.
Den første station, jeg kom til på den anden side Kiutahia,
var en stor landsby ved navn Ineonii ; jeg havde den dag tilbage
lagt over 70 kilometer og det var derfor først ud på aftenen, at
jeg i et øsende regnvejr ankom dertil. I khan’en traf jeg et par
underofficerer, som naturligvis strax fik travlt i anledning af den
fremmede, og da jeg, træt og gnaven som jeg var, svarede dem,
at det ragede ikke dem, hvem jeg var eller hvorfra og hvorhen
jeg rejste, blev de dels irriterede, dels mistenksomme og fik
hurtigt fat på et par løjtnanter, som forhåbenlig bedre kunde få
rede på, hvordan det hang sammen med den mysteriøse frem
mede. Jeg var übetenksom nok til at give dem det samme svar
som underofficererne, om muligt i en lidt skarpere form, og til
føje, at jeg fandt deres videbegærlighed ikke alene übeføjet, men
også uforskammet, og mere behøvedes der ikke for at få dem
til at sende bud efter nogle soldater; en sådan frækhed af en
fremmed kunde man ikke lade passere, jeg skulde på timen i
arrest og i morgen tidlig i forhør hos obersten, og så kunde jeg
da være vis på al landsens ulykker. Jeg lod bare som ingen
ting og indskrænkede mig til en venskabelig påmindelse om, at
Konstantinopel jo ikke var så langt borte, og at de jo dog aldrig
kunde vide, hvad gesandten og udenrigsministeren og den pasha
og hin effendi vilde sige til det, såfremt der blev lagt mig den
mindste hindring i vejen for at færdes frit.
Dette vakte ganske vist nogen betænkelighed , men helt
skulde den frække civilist dog ikke slippe, der havde opført sig
så respektstridigt mod en officer af hans kejserlige majestæts
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
