Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vejen fra Konja. — Landskabet ved Tuz tchöllu. — Aksheher og Karahissar. — Pasvanskeligheder. — Mine forklædninger: som jærnbaneingeniør, embedsmand i tobakskollegiet og gendarm. — Kiutahia. — Livet på landet i Anatolien. — Oldtidens kulturformer bevarede. — Over Biledjik til Nikæa. — Byens historie og omgivelser. — Ankomst til Konstantinopel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
365
hvis vinfarvede bølger, som Homer siger, lyste i den røde morgen
sol. Hele kysten her er udelukkende nygræsk, og de små lands
byer langs strandbredden bestå for største delen af villaer, hvor
de græske købmænd fra Konstantinopel søge tilflugt mod den
kvælende sommerhede i de lumre gyder i Galata.
Jeg havde håbet at nå til Konstantinopel på én dag, men
varmen blev så stærk, at jeg foretrak at gøre holdt i en af disse
villabyer, Kartal, der ligger omtrent 20 kilometer fra Konstanti
nopel. Jeg overraskedes der ved i kroen at træffe på en gammel
tyrkisk gendarmerisergent, der sin længste tid havde ligget garni
soneret i Damaskus, og som blev overordenlig interesseret ved
at erfare, at jeg kom direkte fra denne by; han talte fortræffeligt
arabisk, og vi fik os en gemytlig samtale om alle begivenhederne
i den af Gud velsignede stad ved Baradaflodens kølige bredder.
Næste morgen " var jeg atter tidlig påfærde ; nu skulde
jeg da endelig nå Konstantinopel. Afsted gik det forbi de
strålende Prinkipo-øer, der ere som oversåede med græske land
steder og haver; venligt smilende er naturen overalt, og lidet
kunde man den gang ane den katastrofe, som omtrent et år
senere skulde ramme disse yndige opholdssteder ved det for
færdelige jordskælv i juli 1894. Den gang åndede al ting tryg
hed og munterhed, de små, rappe Stambuldampere løb med
hundreder af mennesker ombord ud og ind mellem de venlige
øer; det var jo søndag, og alle Europæere, Grækere og Levan
tinere i Konstantinopel benytte gærne den dag enten til en
lille udfiugt gennem Bosporus op til Bojiikdere eller til en sej
lads til de idylliske Prinkipo-øer.
Efterhånden som man nærmer sig byen, sænker terrainet sig
og man kommer ned imod havets niveau. Det bevarer dog
stadig sin bølgeformede karakter, og udsigten spærres derfor af
de bestandig på ny opdukkende bakker. Først på den yderste
af disse ser man Sofiemoskeens minareter lyse i solen, og et øje
blik efter har man hele Konstantinopel nede foran sig. Jeg holdt
min hest an bet|get af dette overvældende skue ; lige foran havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
