Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vejen fra Konja. — Landskabet ved Tuz tchöllu. — Aksheher og Karahissar. — Pasvanskeligheder. — Mine forklædninger: som jærnbaneingeniør, embedsmand i tobakskollegiet og gendarm. — Kiutahia. — Livet på landet i Anatolien. — Oldtidens kulturformer bevarede. — Over Biledjik til Nikæa. — Byens historie og omgivelser. — Ankomst til Konstantinopel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
366
jeg Skutari, flankeret på den ene side af den berømte, store
kirkegård med sine mørke, ganske stive cypresser; derpå kom
Bosporus med sin vrimmel af skibe, store og små, og på den
anden side Stambul med sine himmelstræbende minareter og det
gyldne horn og Galata med brandtårnet og det amfiteatralske
Pera med det engelske gesandtskabs store have øverst oppe;
Konstantinopel er vidunderlig, men næppe noget steds mere hen
rivende end netop set fra bakkerne her ovre på den asia
tiske side.
For mere kritiske bedømmere — thi der gives virkelig så
danne ugudelige skabninger, som endog have noget at udsætte
på Konstantinopel, — vil jeg dog åbent bekende, at om så byen
havde været aldrig så grim, så havde jeg dog i det øjeblik villet
betragte den med henrykte blikke. Jeg kan tænke mig, hvordan
den første korsfarerhær må have været til mode, da de på en af
Judæas skåldede banker første gang fik øje på Jerusalems tårne.
Også for mig var Konstantinopel her det foreløbige endepunkt,
hvor alle savn, alle besværligheder og alle farer skulde være forbi.
Det var ganske vist ikke den længste del af hele det ridt, jeg
havde foresat mig, som hermed var tilendebragt, men det var i
hvert fald både den vanskeligste og den farligste. Og det var
ligesom min trofaste hingst delte min glæde; fornøjet vrinskende
løb den ned ad bakken, som om den vidste, at nu skulde det
være forbi med de forcerede marscher, de halsbrækkende fjæld
stier og det ofte såre knappe foder.
I en fart kom jeg ned igennem Skutaris krogede gader og
ned på dampskibsbroen, hvor en af de store dampfærger, der
kunne rumme en halv snes forspændte vogne netop lå parat.
Jeg red ombord, og næppe fem minutter efter vare vi ovre på
den anden side — jeg var atter i Europa.
Mit indridt i Konstantinopel undgik ikke at vække opsigt;
jeg havde af praktiske hensyn bevaret det arabiske hovedtøj med
det store shawl, der holdes sammen om hovedet af en flettet,
dobbelt ring, og dette i forbindelse med min øvrige dragt, min
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
