Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bedømmelse af, hvad Konstantinopel er, og hvad den gives ud for at være. — Bemærkninger om de farvede skildringer af Tyrkiet og tyrkiske tilstande. — Tilbageblik over de tre kulturperioder, som Orienten repræsenterer: oldtid, middelalder og nutid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
376
overdrevne ros og den ensidige dadel, som findes i disse frem
stillinger; man har skrevet ikke ud fra det, man selv har set og
iagttaget, men ligefrem efter hvad der af højere vedkommende
er bleven dikteret.
En anden kategori af skildringerne af Tyrkiet lider ligefrem ved
den unøjagtighed, som har fulgt af forfatterens übekendtskab med
æmnet. En europæisk turist kommer til Konstantinopel og tåger
ind på et af de europæiske hoteller, hvor han lever under ydre
omgivelser, der ere de samme, som hvis han havde været i
Paris, Berlin eller Wien. Så spadserer han over i bazaren, tåger
maske en tur med damperen til Brussa, og på grundlag af den
derved vundne indsigt, i Tyrkernes liv og forhold forfatter han
et værk; han kender intet til det tyrkiske sprog og har aldrig
været sammen med andre Tyrker end et par fransktalende, reform
venlige, højtstående embedsmænd, hvis hele bestræbelse gå ud
på i den fremmedes nærværelse at give sig et så parisisk sving
som muligt. Dermed rejser han hjem og fremlægger resul
taterne af sine dybsindige studier, og han bliver troet; han har
jo selv været i Konstantinopel, og så må han da vide besked.
Men Konstantinopel er som alt anført slet ikke Tyrkiet, og
hvem der vil lære Tyrkere og deres hele standpunkt at kende,
skal ikke søge dem der. Tyrkerne skulle søges ude på landet,
der have de udviklet sig selvstændig og bevaret deres races ejen
dommeligheder; der kan man lære dem at kende, såfremt man
da selv sidder inde med de rigtige forudsætninger, et nogenlunde
fyldigt kendskab til deres sæder og til deres sprog. Det er jo
så soleklar en sag, at man ikke kan få noget ud af folk, uden
at man ved, på hvilken made de skulle behandles, heller ikke
uden at man er i stand til at lokke deres tanker ud af dem ved
at tiltale dem på deres eget sprog; men ikke desto mindre se
vi år efter år forfattere ufortrødent udgive voluminøse skildringer
af deres ophold hos og deres indtryk af folk, med hvem de kun
have stået i rent indirekte forbindelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
